Brev

Sex på toilet

jeg var til en fest her i weekenden og jeg var så fuld at jeg endte med at gå op på et toilet og have sex med en jeg lige havde mødt og nu fortryde jeg det……

Hvad skal jeg gøre?

15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år,
Tak for dit brev. Nogle gange kan tanker og følelser ramme én bagefter. Det er ikke altid, man på forhånd fornemmer, hvordan man egentlig vil have det bagefter. Det lyder til, at du er rigtig træt af det lige nu. Jeg ved fra andre, at de også kan fortryde, hvad de har gjort, når de har været fulde. Det kan være rigtig svært at mærke, hvad der er mest rigtigt for en, når man er fuld. Derfor kan man nemt komme til at gøre noget, man fortryder Det ved jeg godt ikke hjælper dig, men alligevel kan det måske være en hjælp at vide, du ikke er den eneste, der kan komme til at gøre noget, du fortryder.Det kender de fleste til.

Jeg kommer til at tænke på, når du fortryder, handler det så om, at dine grænser er blevet overskredet – at du fik ikke sagt fra til noget, du egentlig ikke havde lyst til. Man kan måske sige, at du nok har en form for dårlig samvittighed overfor dig selv. Mon det er sådanne følelser du har?

Jeg tænker, det er vigtigt, at du ikke taler alt for grimt til dig selv over det skete, men prøver at tænke, hvordan du bedst kan få slået en knude på den oplevelse. Måske kan du tænke, at du er heldig at kunne mærke så meget. Der er mange, der slet ikke mærker efter, og derfor ikke lytter til deres indre vejviser og måske kommer til at gøre det igen.

Hvad tænker du kunne hjælpe dig af med din følelse… Kunne det hjælpe dig at opsøge fyren og få snakket igennem, hvad der skete, siden I endte med sex? Er det for svært, kan det måske hjælpe at skrive det til ham. Eller kunne det måske være en hjælp at snakke med en af dine veninder, der var med til festen.

Det kan i sig selv være rigtigt godt at få sat ord på oplevelsen over for en, du er tryg ved.  Måske har du slet ikke brug for at snakke mere om det, men bare øve dig i at tænke, det var en fejl, og det vil jeg øve mig i ikke sker igen.

Til sidst vil jeg sige til dig, at sådan en oplevelse også kan være med til, at du lærer dig selv bedre at kende på sådan en måde, at du bliver klogere på, hvad du vil være med til næste gang, du er fuld Det kan du bruge til at blive dit bedste jeg i fremtiden.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til de søde voksne på BørneTelefonen 116 111. De er vant til at snakke med unge, der har det som dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat