Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex osv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 15-årige

Du stiller to gode spørgsmål, der begge fortæller mig, at du holder meget af din ven.

Jeg kan se, at du tænker en del over, hvordan du bedst gør de ting, der får ham til at komme. Du skriver dog også, at sex flere gange om ugen bliver lidt for meget – hvad du kan gøre?

Først og fremmest vil det måske være rart for din ven at vide, at sex flere gange om ugen er lidt i overkanten for dig. Han tænker jo på dit bedste, som du skriver.

Derfor er jeg ret sikker på, at han gerne vil vide lidt mere om dine grænser og behov. Hvis I prøver at tale åbent forskellene i jeres behov, bliver det lettere for ham at være en god kæreste og undgå at presse for meget på. Men det er måske lettere sagt end gjort at starte på sådan en samtale. Hvis samtalen er for svær at starte, så vil jeg foreslå dig at få en samtale hos http://Sexlinjen. Jeg ved, at de har rigtige gode rådgivere, der har forslag og ideer til, hvordan du kan starte den vigtige samtale.

Du skriver, at din kæreste den seneste tid har haft svært ved at komme. Men det er almindeligt, at kroppen har perioder, hvor man ikke kan komme.  Hvis man ikke accepterer de perioder, kan sexlivet udvikle sig til en ’jagt’ efter at komme. Det kan føles frustrerende for begge parter. Man kan let tro, at den udeblivende orgasme har noget med én selv at gøre.

Mon du påtager dig ’skylden’ for, at din ven ikke opnår orgasme? Det er ikke rimeligt overfor dig selv. Uanset hvor meget du kender til ’drengekroppen’ vil der være perioder, hvor han ikke vil kunne komme. Heldigvis kan sex handle om meget andet end at nå frem til en orgasme; og man bestemmer selv, hvad der sker i sengen.  Sexlivet behøver ikke altid ligne en pornofilm, hvor manden hver gang ender med at komme.

Jeg kan fornemme, at I har det rigtigt godt sammen og at din ven er en kærlig person. Jeg tror, at I har lyst til at gøre det bedste for hinanden og interesserer jer for hinandens behov. Derfor tror jeg også, at I vil kunne tale sammen om sex og jeres forskellige behov.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat