Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex og seksulitet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev, det lyder som om, at i piger havde en rigtig hyggelig og sjov julefrokost. Har i snakket sammen om den leg i legede efterfølgende og hvad siger de andre piger mon? Den slags lege er meget almindelige og kan være en sjov måde at udforske nye ting på, men det kan også være lidt pinligt bagefter at snakke om det. Mange griner lidt af det og andre lader måske som ingenting - hvordan havde i det mon?
 
Der er ikke noget mærkeligt i, at du synes det var rart, at kysse med en anden pige. Måske var der også andre af dine veninder, der synes, at det var rart eller spændende? Der er mange der oplever på et tidspunkt, at være tiltrukket af en af samme køn. Det kan være fordi oplevelsen var noget særligt eller fordi personen er noget særligt og det kan give nogle følelser, man ikke plejer at have – men det behøves ikke at betyde, at du er biseksuel eller lesbisk. Når man er ung, får man ofte let følelser og da man ikke har så meget erfaring som ung, kan det nemt blive forvirrende og svært at finde ud af.

Måske har du hørt om kemi? Det er det man siger, at man har, når man føler sig tiltrukket af hinanden. Måske har du en god kemi med lige præcis den pige og derfor var det noget særligt, at kysse hende? Måske føler du også nu, at du er tiltrukket af pigen, fordi det var en sjov aften og spændende at prøve at kysse andre piger – det kan godt give lidt sommerfugle i maven nemlig? Samtidig er det at kysse meget følsomt, fordi ens læber og tunge er meget følsomme og måske har det givet dig nogen følelser, som du har lyst til at udforske mere og derfor føler du dig tiltrukket af den pige?

Nu ved jeg jo ikke, om du har prøvet, at kysse en dreng på samme måde, som i kyssede i legen? Hvis du ikke har, kan det også være derfor du føler dig tiltrukket af pigen – fordi du har en dejlig oplevelse med en pige, som du ikke har prøvet at have med en dreng endnu? Der kan altså være rigtig mange grunde til, at du føler dig tiltrukket af pigen og når man er ung, er det svært at kende ens seksualitet helt. Nogle er tidligt i deres liv helt sikre på, om de er til det ene eller andet, men der er også rigtig mange, der ikke ved om de er til drenge eller piger eller begge dele. Nogle tror måske også, at de er til en bestemt ting og senere i livet finder de ud af, at de er til noget andet eller flere ting.

Så jeg kan godt forstå, at det er lidt forvirrende og noget du selvfølgelig tænker meget over, men det vigtigste er, at du ikke går og føler, at det er forkert. Der er mange piger, der vælger at have en anden pige som kæreste, så uanset om du bliver ved med at være forelsket i ham drengen eller finder ud af, at din tiltrækning af pigen bliver ved med at være der, så er der ikke noget forkert i det.
Inde på Sexlinien, kan du også læse mere om biseksualitet og det at være tiltrukket at flere på en gang af forskelligt køn, uden at det behøves at betyde, at man er enten det ene eller andet  

http://www.sexlinien.dk/default.aspx?ID=28989

.

Måske skal du give det lidt tid og evt. snakke lidt mere med pigen, for at se om du bliver ved med, at være tiltrukket af hende, eller om det bare var oplevelsen der gav sommerfugle i maven? Og hvis du så har brug for, at snakke mere om det eller få flere råd, så er du meget velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111 eller logge på chatten på vores hjemmeside. Her sidder en masse søde rådgivere, der er gode at snakke med og som gerne vil lytte.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat