Brev

sex og seksualitet

hej

jeg har den her kærste som jeg gerne vil have sex med men hved ikke om jeg/han er parat

og der er bare lige det min krop vokser ikke så hurtigt så.. men i hvert fald hjælp

p.s. hvor kan man købe kondomer???

m.v.h. fortvivlet pige

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år Tak for dit brev, hvor du er i tvivl om du og din kæreste er parat til sex. Det er helt i orden at være i tvivl om man er parat til at have sex, sådan er der mange unge der har det. Derfor er det også meget forskelligt hvor gammel man er, når man har sex første gang. De fleste har først sex ,når de er omkring 16 år. Så måske kan du overveje, om det ikke også vil være en god alder for dig? De fleste er nervøse over at skulle have sex første gang og derfor er det vigtigt, at det sker sammen med en man føler sig tryg sammen med, så man kan sige fra undervejs, hvis man alligevel ikke har lyst. Det kan være en god idé, at man taler med sin kæreste om hvordan man har det og hvilke tanker man har gjort sig omkring sex. Mon dig og din kæreste har talt om at have sex? Måske ved han heller ikke om han er parat, ligesom du?Når man er i tvivl om man er parat til at have sex med sin kæreste, kan det også være en god idé at man starter med bare at kysse, kramme, røre eller nusse lidt med hinanden. På den måde finder man ud af, om man synes det er rart og om man har lyst til, at der skal ske mere. 

Det er vigtigt at begge har lyst til sex, men hvis den ene part ikke har lyst, er det også helt i orden at sige fra. Det er vigtigt, at man både respekterer sine egne og sin kærestes grænser både ift. berøring og til sex. Det er kun én selv der kan mærke om, man er klar til berøring og sex med sin kæreste. Du skriver, at din krop ikke vokser så hurtigt. Jeg er ikke sikker på om det du mener, men jeg gætter på, at du måske ikke synes, at din krop har udviklet sig nok i forhold til at få bryster og kønshår for eksempel? Jeg forestiller mig, at det er det du mener, fordi jeg ved, at der er rigtig mange andre piger på din alder som har det på samme måde, og ikke synes at deres krop udvikler sig hurtigt nok i forhold til f.eks. deres veninder. Man sammeligner tit med andre piger i klassen. Nogle piger er tidligt udviklet og andre lidt senere. Det er forskelligt - men alle udvikler sig.  

Eller måske mener du, at din krop ikke er så udviklet endnu, at den er klar til sex. Det har du helt ret i, at hvis kroppen ikke er udviklet endnu, så er det bedst at vente. Det er helt normalt når man er 12 år, at ens krop ikke har udviklet sig så meget, faktisk er den kun lige begyndt at udvikle sig for de flestes vedkommende. Jeg tænker på, om du mon er alene med alle dine tanker omkring kæreste, sex og krop eller om du har en mor eller en god veninde du kan tale med? Hvis du har en god veninde, som du føler du kan stole på, kan det være rigtig godt at tale om sådan nogle ting. Det er tit rart at dele sine tanker med nogen, og måske har din veninde gjort sig de samme tanker eller også har hun måske et helt andet syn på sagen end dig? Til slut spørger du, hvor man kan købe kondomer og det er jeg rigtig glad for, at du spørger om. Det er nemlig rigtig vigtigt, at man beskytter sig hvis man har sex, så man ikke risikerer at blive gravid eller få kønssygdomme. Man kan bl.a. købe kondomer  på apoteket, i matas og i alle supermarkeder. Som regel hænger de oppe ved kassen. Husk der er forskellige slags og størrelser - for det er vigtigt, at det er den rigtige størrelse, så det kan komme på og ikke glider af.  Jeg håber at mit svar har gjort dig lidt klogere på dit problem. Hvis du gerne vil vide mere om sex og hvad andre unge tænker om sex kan du læse mere både på www.sexlinien.dk og på http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Sex-og-seksualitet.aspx. Du er også altid velkommen til at ringe ind og tale med en rådgiver på BørneTelefonen på 116111.  Mange hilsner BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat