Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex med kæreste

Hej.

Jeg er en dreng på 12 år. Jeg har en kæreste der også er 12 og hun har faktisk også fødselsdag samme dato som mig.

Jeg har snakket med min kæreste om at vi skulle have sex og hun havde længe tænkt at spørge mig. Hun sagde at hun godt vil og så sagde jeg til hende i skolen (alene) at hvis det gjorde ondt på hende så skulle hun bare sige til.

Mig og hende har siddet på nogen hjemmesider hvor der står at loven siger at man skal være 15 før man må dyrke sex. Der står også at loven er til for at man ikke dyrker sex med en ældre eller yngre person. Men mig og min kæreste vil gerne vide om vi kan dyrke sex sammen når vi kun er 12.

Mig og hende er meget tidligt i puberteten så kondomerne passer mig. Det skal lige siges at vi ikke har dyrket sex endnu men at vi har set hinanden nøgen og sovet sammen.

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng

Tak for dit brev. Hvor er det sjovt at du og din kæreste har fødselsdag samme dag. 

Du skriver til mig, om du og din kæreste må dyrke sex når I er 12 år? Hvor er det godt tænkt, at I skal forberede jer og undersøge det hele i stedet for bare at springe ud i det og så håbe på det bedste… Det virker som en ret moden tilgang!

Som du selv skriver er aldersgrænsen for den seksuelle lavalder mest af alt lavet for at beskytte børn og unge mod at have sex med ældre og mod at komme til at gøre noget, de i virkeligheden ikke har lyst til. Jeg tænker ikke, at der kommer nogen efter jer hvis I dyrker sex sammen da I jo begge er 12, men jeg tænker alligevel, at jeg ikke sådan uden videre bare vil opfordre jer til at gøre det.

Den seksuelle lavalder er bl.a. sat til 15 år, fordi man har vurderet, at unge først efter 15 års alderen er klar til at skulle håndtere de følelser, som ofte opstår når man har sex. Og fordi man mener, at man som ung først er klar til at mærke og i stand til at beslutte om det er det rigtige for en, når man er omkring de 15. Sex er en svær ting, for ud over at man mærker hinandens kroppe, så er der også en masse følelser forbundet med at have sex. Det er både følelsen af privatliv, intimitet, kærlighed, nærhed og en masse andet godt, men der kan også opstå usikkerhed, generthed, tvivl og andre følelser, som kan være lidt sværere at have med at gøre.

Jeg tænker ikke at jeg vil prøve at bestemme for jer om I må eller ikke må dyrke sex, men jeg vil foreslå nogle andre ting, som I måske kunne gøre sammen inden, så I stille og roligt får mærket efter om I er klar…

Du skriver i dit brev, at I har prøvet at sove sammen og at I har set hinanden nøgne.. Måske I kunne gøre mere af det, og så måske prøve at nusse hinanden imens for eksempel? For jeg tænker at der er mange andre måder end samleje, man kan være sammen på seksuelt. Måske I kunne bruge det næste stykke tid på at udforske hinandens kroppe med massage og nus og andet som bare er rigtig rart og på den måde også komme endnu tættere på hinanden?

Jeg lægger mærke til at du skriver, at I har prøvet at sove sammen… Vil det så betyde, at jeres forældre måske godt ved, at I er kærester? I så fald tænker jeg, at det kunne være en god ide, at snakke med dem om de tanker, som I gør jer. Jeg kan forestille mig at jeres forældre ville synes det var rigtig godt at høre, hvor fornuftige I er omkring det hele, og måske de kan hjælpe jer til at fornemme, hvornår I begge er klar? Hvis det er for pinligt eller svært at tale med jeres forældre, så kunne I også (enten sammen eller hver for sig) prøve at ringe ind til Børnetelefonen på 116 111 og snakke anonymt med en voksen rådgiver omkring jeres følelser og tanker om at dyrke sex sammen…

Jeg håber mit brev kan hjælpe jer med at finde vejen videre herfra og blive enige om, hvad der skal ske J Jeg ønsker jer begge alt det bedste og er sikker på at I nok skal ende med at gøre det, som er det rigtige for jer.  KH. BørneTelefonen 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat