Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex med for mange og dårligt ry

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Mange tak for dit brev. Det er en utrolig viljestyrke du her beskriver, for det kræver rigtig meget at ændre den livsstil, som man længe har været vant til - og som måske ligefrem er blevet en slags rutine for en.

Mennesker kan nogle gange være hurtige til at være fordomsfulde og fordømmende - det gælder for både børn og voksne. Fordomme opstår ofte ud fra uvidenhed, det vil sige at det ofte er dem, som ikke kender hele historien, der har de største fordomme.

Jeg tænker at det siger mere om dem med fordommene, end dem det egentlig handler om - for hvis man kender sandheden, ved man også at der er flere ting på spil samtidigt.

Du kender selv sandheden; nemlig at du engang var en pige, som havde sex med flere forskellige partnere - nu har du valgt, at du vil leve dit liv på en anden måde. Det er dog ikke sikkert at andre har set eller forstået det - og det kan være svært at vise verden, at man har ændret sig. Måske er det ikke din opgave at bevise noget overfor dem eller andre.

Jeg tænker, at du skal bruge al din indre styrke på at holde fast i dig selv - i troen på dig selv. Du ved hvem du er og hvad du står for. Dem som ikke gør det, kender dig ikke.

Når det så er sagt, så er det på ingen måde okay at du bliver mobbet med den måde, du har valgt at leve dit liv. Når du oplever en grænseoverskridende adfærd - for eksempel over nettet, så er det vigtigt, at du får det sagt til en voksen, som kan hjælpe dig.

Jeg ved godt, at det måske kan være svært at sige til det til sine forældre. Men husk igen på den du er - det er ikke i orden at blive hængt ud på nettet og dem der gør det, skal stoppes. Der er stor sandsynlighed for, at de kan finde på det igen over for andre og det er slet ikke lovligt, at bruge andres billeder uden tilladelse.Så du kan også anmelde dem, der deler uden at have din tilladelse.

At blive ringet op af nogle som ikke vil en det godt eller at få delt billeder uden samtykke kan sammenlignes med chikane - du kan prøve at skrive ned, hvornår og hvordan det sker - måske tage et schreenshot. Dine noter kan du gemme og evt. give til Politiet, hvis det fortsætter. 

Jeg synes under alle omstændigheder ikke, at du skal finde dig i at blive hængt sådan ud - derfor håber jeg, at du kan bruge dine forældre for at få dette stoppet.

Du kan læse mere om mobning og drillerier på BørneTelefonens hjemmeside her: https://bornetelefonen.dk/tema/mobning-drillerier

Vi har også en side om ”Problemer på nettet” som også kan være relevant for dig: https://bornetelefonen.dk/tema/problemer-p%C3%A5-nettet eller https://redbarnet.dk/sletdet/ 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat