Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex med en mindreårig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære tvivlsomme dreng på 15 år
Godt du spørger til dette emne, for jeg ved, at du bestemt ikke er den eneste, som føler sig lidt skræmt af det med den seksuelle lavalder.
Jeg vil dele mit svar til dig op i to dele – den ene del vil handle om, pigen kan være blevet gravid og den anden del omkring det med sex med en pige under 15 år.
Vi starter med det, som du egentlig ville spørge om, netop om du kan risikerer at blive straffet for at have haft sex med en pige på 14 år - og svaret på det er ikke lige til.
I princippet, så er det ulovligt, fordi vi i Danmark har en seksuel lavalder på 15 år. Det betyder, at en over 15 år ikke må have sex med en under 15 år. Men loven er der ikke for at moralisere over, hvornår unge mennesker har sex med hinanden, men er der for at beskytte børn og unge mod at blive seksuelt udnyttet af ældre personer. Derfor vil det faktum, at I er meget jævnaldrende, at det var noget, som I begge ønskede og det derfor var frivilligt, have betydning i forhold til om du overhovedet ville få en straf – hvis hendes forældre skulle anmelde dig for det. Det er jo ikke sikkert. Nu ved jeg ikke om du stadig har kontakt med pigen, men hvis du har, så kan du måske spørge hende, om hendes forældre ved, at hun er seksuel aktiv - eller hvordan hun tror, at de ville reagere på det. På den måde kan du måske også få en lidt bedre ide om, hvor sandsynligt det er, om det overhovedet er noget, som de ville gå videre med til politiet.
Omkring det med graviditeten, så kan der være en vis risiko for, at hun kan være blevet gravid, når I har haft sex uden beskyttelse - også selvom du ikke rigtig oplevede, at du kom. Selvom du ikke kommer, så kan der komme noget væske ud af penis, som indeholder sædceller – og som derfor er noget, som pigen godt kan være blevet gravid af. Men det skal samtidig være så uheldigt, at det også falder sammen med at være omkring den tid på måneden, hvor hun har ægløsning, som er der, hvor hun har størst risiko for at blive gravid.…Og er det så stadig ikke ensbetydende med, at hun er blevet det. Men når I ingen beskyttelse brugte, så er der er en risiko for det. Måske kunne du tale med hende om muligheden for, at hun tog en graviditetstest, så du(og måske også hende selv) ikke unødigt går og er bekymret for, om hun er blevet gravid - hvis hun nu ikke er det. Kunne det være en mulighed? Det er muligt at købe graviditetstest i supermarkeder (Netto, Rema, Brugsen, Kvickly, Føtex osv.), Matas og på Apoteket, de koster mellem 20 - 60 kr. alt efter, hvor de købes og hvor mange der er i pakken. De er billigst i supermarkederne.
Jeg håber, at du har fået svar på dine spørgsmål og du har fået et par ideer til, hvad du kan gøre for at blive lidt mere afklaret – og forhåbentlig ender det med, at du også bliver lidt mere beroliget. Krydser fingre for dig og pigen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat