Kære pige
Tak for dit modige og ærlige brev. Jeg kan godt forstå, du er forvirret lige nu. På den ene side er du forelsket, men på den anden side fornemmer jeg, at du ikke helt føler dig klar til at have et seksuelt forhold til en mand på 27. Forelskelse kan være så overvældende en følelse, at det overskygger vores "fornuft", og så kan man komme til at kaste sig ud i ting, man alligevel ikke helt kan overskue. Det er du ikke den eneste, der har prøvet.
Sådan som du beskriver det, så følte du dig presset til at have sex med manden, og selv om det viste sig at være dejligt, så tænker jeg alligevel, at det er meget vigtigt, at man føler sig helt klar, før man tager så vigtigt et skridt som at have sex sammen. Så når du spørger, om det er for tidligt, så synes jeg, at jeg kan fornemme på dig, at du nok selv føler, at det er gået lidt for stærkt for dig... Har jeg ret i det?
Du spørger også, om det er underligt, at du er forelsket i ham... Næ, det tænker jeg egentlig ikke, det er. Man kan blive forelsket på et sekund, hvis en person rammer noget i én, som bare føles rart... Men forelskelse kan også have forskellige grader, hvis du forstår? Der er jo forskel på en betagelse af en person, man lige har mødt - og så en dyb forelskelse i en, man kender lidt bedre eller har haft lidt længere tid til at lære at kende... Man kan også være forelsket i en popstjerne eller en lærer, selv om man ved, at man aldrig kan få et forhold til den person... Og jeg tænker faktisk, at når ham, du er forelsket i, er 27, så er aldersforskellen mellem jer for stor til, at jeg vil anbefale dig at få et forhold til ham (eller at fortsætte med at have sex med ham).
Jeg siger det også, fordi han faktisk kan blive straffet for at have sex med dig, når du er under 15 år. Loven om at man ikke må have sex med nogen, som er under 15 år, er lavet for at beskytte børn og unge mod at blive udsat for ting, de ikke er klar til. Den lov kender ham på 27 godt. Så måske kan du tænke på, om du synes det er ok, at han havde sex med dig, når han godt ved, at det faktisk ikke er lovligt..?
Om du skal droppe din veninde, kan være lidt svært for mig at svare på, da jeg kender så lidt til jeres forhold ud fra dette brev... Men når du har de tanker, så er det i hvert fald vigtigt, at du mærker efter, om du synes jeres venskab giver dig flest gode oplevelser eller flest af de mindre gode..? Og uanset hvad du beslutter dig for, så er det vigtigt, at du reagerer på den følelse, du kan mærke indeni, når du føler dig tvunget til noget - og så siger fra overfor din veninde. Det er så flot, at din krop fortæller dig, når der er noget, du føler dig tvunget til - lyt til den indre stemme og pas på dig selv ved at sige fra.
Mon du har nogen, du kan snakke om den her oplevelse med? Hvad ville din mor sige, hvis du fortalte hende, hvad der var sket? Er hun en, man kan snakke godt med om ting, der er svære? Eller er der en anden, du kan betro dig til, som vil lytte til dig og hjælpe dig? Det kan være en sød lærer, en træner, en kusine, en nabo eller en anden voksen, du kender godt og er vant til at snakke godt med... Jeg ved godt, at det med sex kan være svært at snakke om, men din oplevelse har alligevel efterladt så mange tanker hos dig, at jeg tror det ville være godt, hvis du kunne snakke det igennem med en, du er tryg ved.
Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver, som ikke kender dig. Det er gratis at ringe, og du behøver ikke fortælle, hvem du er. For mange kan det være en lettelse at få snakket det ud på den måde.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
