Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex med en 17årig

Hej

jeg har en ven og når vi mødes vil han ha sex og jeg tør ikke at sige nej til ham

jeg lyver hele tiden for ham og så sir jeg at jeg er sammen med venner men det er jeg ikke

jeg har fortalt nogen om det og det gør jeg ikke

hvad skal jeg gøre

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 12 år,

Det er ikke godt, at din ven presser dig til sex. Og det er ikke godt at have en ven, man er nødt til at lyve for, for at undgå at blive presset til sex.  

Men det er rigtig godt, at du siger fra, og holder dig væk fra ham. Godt, at du passer på dig selv.

Prøv at finde modet til at fortælle eller skrive til ham, at I ikke skal have sex. Heller ikke selvom han har meget lyst til det. 

For der er flere alvorlige grunde til, at I ikke skal have sex.

1. grund.

Det lyder som om du ikke har lyst, hvilket er meget, meget naturligt når man er 12 år.

Og ligegyldigt om man er 12 år, 22 år eller 32 år, skal man ikke have sex, hvis man ikke har lyst.

Heller ikke selvom der er nogen, som forsøger at presse, true eller lokke en til det. Det er ikke ok!

2. grund.

Din ven skal ikke have sex med dig, fordi du er under 15 år og det er den seksuelle lavalder.

Det betyder, at det er ulovligt for ham at have sex med dig, inden du er fyldt 15 år. Og fordi han er 17 år og meget ælde end dig, er det ekstra ulovligt for ham.

Hvis han gør det alligevel, bryder han loven og kan blive straffet og komme i fængsel for det. 

Mon han ved at det er ulovligt, det han gør?

Du (og han) kan læse mere om den seksuelle lavalder her http://www.sexlinien.dk/emneside-rettigheder-og-overgreb/seksuel-lavalder.aspx

Hvad du skal gøre.

Jeg synes, du skal sige eller skrive til din ven, at I ikke kommer til at have sex med hinanden.

Hvis du ikke tør fortælle ham, at du ikke har lyst til sex, så kan du fortælle ham om den seksuelle lavalder.

Hvordan tror du han vil reagere? Sige det er okay, og at han holder af dig som ven? Eller vil han blive skuffet eller vred?

Hvis han alligevel vil have sex med dig, så synes jeg, du skal sige til ham, at I ikke kan ses mere.

Jeg ved, det kan være meget svært. Især hvis du er rigtig glad for ham.

Hvis han ikke kan respektere dine grænser, og passe godt på dig, så er han ikke en rigtig ven. Så tænker han mere på, hvad han har lyst til, end på at være en god ven for dig.

Hvis du har brug for at tale mere om det, så overvej om du kan tale med dine forældre om det? Eller om noget af det?

Det er vigtigt at du har voksne, der ved noget om, hvad der er vigtigt i dit liv lige nu. Og kan hjælpe dig med at sige fra over for ham. 

Ellers ring til os, hvis du har brug for at tale mere på 116111.

Godt du passer på dig selv, og skrev til os og bad om et råd.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat