Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex, ikke klar?

Normalt er det drengen der gøre det her til pigen. Men…

Vi havde en fest på skolen, vi spillede gemme leg som normalt børn plejer at gøre. Jeg gemte mig i idrætshallen.

Der var osse en pige som jeg kender ret godt. Hun er 13 og er ret sød i min mening. Hun spurgte om vis ikke vi skulle “hygge” os lidt. Jeg sagde bare okay Vi gemte os i omklædnings rummet. Hun kastede mig ud på gulvet, og hun startede at smide tøjet af. Jeg vidste godt HVORDAN hun ville “hygge” sig. Jeg var ikke klar og løb straks væk.

Det var så pingligt at jeg gik hjem bagefter. Jeg fortalte det til ingen. Jeg er bange for at fortælle det til en. Det er alt for pinligt. Pigen fra min klasse sagde heller ingenting, jeg snAkker ikke med hende siden det.

Hvordan kan jeg fortælle det til andre?, Hjælp. Jeg synes også at det er mega pinligt at sige det her til min mor, fordi hun ville tro at JEG voldtog HENDE.

Ps. Jeg hørt fra andre at ret magne synes at jeg er pæn og lækker og at jeg er den sødeste dreng fra klassen. Mange piger gører det her ved mig. Vil i være søde at hjælpe, tak 😉

Undskyld for dårglig grammatik ig den er SÅ lang.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Det er rigtigt flot af dig, at du har sat ord på din voldsomme oplevelse i hallens omklædningsrum. Jeg kan godt forstå dig, når du i dit brev beskriver oplevelsen som pinlig.

Netop når to personer ikke er enige om ting, der handler om sex, kan det let opleves som pinligt. Har du tænkt på, om den pige der udsatte dig for oplevelsen, også er pinligt berørt af det, hun gjorde…?

Det er ikke muligt at sige noget om, hvem der har det mest pinligt over en oplevelse. Alligevel spekulerer jeg over, om pigen fortryder det, hun gjorde, i forhold til at hun ikke har sagt noget til nogen og ikke har talt med dig... Kan det så være en mulighed, at hun fortryder…?

Det er selvfølgelig ikke noget, der får dig til at få det bedre, men er det noget, der giver dig stof til eftertanke? Kan du være den, der ”tør” bryde den pinlige stemning også bare sige ”hej” eller sådan noget, når du ser hende…?

Netop den tanke, at pigen måske er flov over det, hun har udsat dig for, gør at jeg tænker, det vil være bedst for dig at tale med en voksen frem for en kammerat om din oplevelse.

Jeg kan godt forstå dig, hvis du har brug for at tale om det. Mange gange hjælper det at sætte ord på en oplevelse, sådan at man bagefter har det bedre.

I dit brev nævner du selv din mor og beskriver, at det vil være svært for dig at tale med hende om sådan en oplevelse. Selv om du er bekymret for, hvad hun siger til dig, tænker jeg, om det alligevel er en ide for dig at tale med dine forældre. Hvad med at tale med din far, tror du, det vil være lettere for dig…?

I dit brev er du i tvivl, om dine forældre vil tro dig, men kan det være en ide for dig at vise dem dit brev herind til…? Det er måske en måde for dig at få taget hul på at fortælle om din oplevelse.

Jeg bliver lidt bekymret for dig, når jeg læser det sidste af dit brev. Hvis mange piger godt kan lide dig, men stadig behandler dig ordenligt, er det okay. Omvendt tænker jeg ikke, det er i orden, hvis du har været udsat for andre oplevelser af samme art fra andre piger. Hvis du har det, tænker jeg på, om du kan tale med din lærer om det. Selvfølgelig skal din lærer ikke omtale jeres snak højt i klassen. I stedet tænker jeg, det er noget I kan tage fat på, i forhold til hvordan jeres klasse behandler hinanden generelt... Er det en mulighed, tænker du…?

Jeg ved ikke, om du kender den hjemmeside, der hedder www.sexlinien.dk? Det er en side for børn og unge, der handler om sex og emner i den retning. På siden er der en brevkasse lidt ligesom vores brevkasse.

Hvis du læser nogle af de fortællinger, som drenge i din alder har skrevet ind til Sexlinien, vil du opdage, at du absolut ikke er den eneste, der har oplevet piger, der går over stregen.

Jeg ved fra andre børn i din alder, at de nogle gange tror, at ingen andre har oplevet episoder, der minder om det, de oplever. Er det en ide for dig at læse om nogle andres erfaringer og om, hvordan de greb tingene an..?

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111 og tale med en rådgiver om dine oplevelser. Når du ringer til BørneTelefonen, er det helt okay at være anonym.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat