Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex? Hvordan og hvornår? Har jeg misbrugt en?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg tænker, det er godt du skriver hertil om, hvordan du har det. For både drenge og piger i netop din alder sker der rigtig mange ting. Det er ikke kun fysisk, I begynder at ændre jer. Der sker også en ændring i den hormonproduktion, der helt automatisk er i jeres kroppe.

Derfor er det ret almindelig at opleve, at tankerne kan komme til at kredse om sex. Jeg tænker ikke, der er noget unormalt ved dig. Jeg tænker alligevel på, om det var en ide for dig at tage et skridt ad gangen..?

Når du fortæller om, at du savner din veninde, du kalder V, tænker jeg, at det er en pige, som du har et godt kammeratligt forhold til. Måske vil du gerne, at det udvikler sig til mere. Måske har hun også følelser for dig... Hun virkede som om, hun kunne lide det, da du stødte ind i hende..?

Jeg tænker absolut ikke, at du på nogen måde har udnyttet hende. Tænk bare på, hvis du var faldet ved et uheld. Det havde jo heller ikke været at udnytte hende eller for den sags skyld en anden.

Jeg kunne forestille mig, det måske er vanskeligt at skulle gå og finde på muligheder for at være så tæt på hende, at du kan få mulighed for at røre hende.

Har du tænkt på, hvordan det ville være, hvis I var kærester? Hvis I var det, kunne du helt naturligt holde hende i hånden, måske lægge en arm om hende, eller I kunne måske sidde så tæt, at jeres ben rørte hinanden. Hvad tænker du om sådanne muligheder, måske du ville syntes det ville vare rart..?

Der er mange dejlige oplevelser i seksuelle retninger, som du ville kunne nyde sammen med en kæreste, også uden at I havde et fuldbyrdet samleje. Det er et stort skridt at tage, og begge parter skal føle sig parate til det.

Ved samleje er det vigtigt at beskytte sig imod både kønssygdomme, som du omtaler, men også imod uønsket graviditet hos din kæreste. At bruge kondom er en rigtigt god løsning, og det beskytter mod begge dele. Jeg vil anbefale dig at vente nogen tid endnu med at havde sex, også selv om det kan være noget, du har mange tanker omkring.

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at ligge på, når to mennesker har sex sammen. Men jeg kan godt forstå, at det er noget, du spekulerer på, for det er et sort skridt at tage, og måske også spændende at gå og forestille sig.

Jeg tænker, at du måske har mange tanker endnu omkring det at have sex, derfor spekulerer jeg på, om du kender den side, der hedder www.sexlinien.dk
? Derinde kan du læse en masse om det at have sex sammen, om man er klar til det, præventionsformer og meget mere.

Det kan også være, du gerne vil tale med en af BørneTelefonens rådgivere, det kan du helt anonymt på 116 111, du kan også sende sms til samme nummer. Måske har du mere lyst til at chatte med en rådgiver, det er også muligt.

 

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat