Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex for snus

Hej Børnetelefonen
Jeg er en pige på 14….
Jeg har denne eks kæreste vi kalder ham x.
Han selger snus….
Jeg har taget snus før…
Jeg har spurgt om jeg kunne få en eller to bøtter det kunne jeg godt.
Jeg spørger så hvad han skal have for det og han siger fisse….
Jeg ville gerne have det snus der så jeg siger okay….
Jeg har haft sex før….mange gange…
Så her i weekenden kommer han så. Og vi skal knep….men jeg føler lidt at det er forkert, og føler mig allerede som et stort svin inden det overhovedet er sket nået.

Hvad skal jeg gøre jeg ville gerne have det snus der men er det forkert og betale med sex ?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Hvor er det godt at du skriver ind til BørneTelefonen. Jeg kan sagtens forstå, at du er i konflikt med, om du synes det er okay at købe noget af din ekskæreste for sex. Jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig.

Du skriver i dit brev, at du er i en situation med din ekskæreste, hvor han gerne vil sælge dig snus, hvis I har sex.

Jeg kan godt forstå, at du overvejer at have sex med din ekskæreste, når du gerne vil have fat i snus, og at det derfor virker som en nem løsning.

Du skriv dog, at efter jeres møde, hvor det var meningen at I skulle have sex, så føles det pludselig forkert at betale med sex.

Det er virkelig stærkt, at du er i stand til at mærke efter indeni, og reflektere over, hvor dine grænser går.

En vigtig del af at være seksuel aktiv, og have seksuelle forhold til andre, er at lære hvor ens grænser går. Nogle gange, så har man en idé om hvor ens grænser er, og pludselig, så finder man ud af, at de var et helt andet sted.

Derfor tænker jeg, at det lyder som om, du pludselig blev opmærksom på din egen grænse, og at du måske ikke har lyst til at købe snus for sex alligevel, også selvom du egentlig tænkte det var okay til at starte med.

Derfor er det vigtigt for mig at sige, at det helt okay at sige nej, også selvom du først sagde ja, og det er faktisk en rettighed du har, at sige fra.

Jeg tænker, at det du egentlig skriver er, at du faktisk har opdaget, at du ikke synes det er okay, også selvom du gerne ville have snus af x. Har jeg mon ret i det?

Du skal vide, at det faktisk også er ulovligt, at betale en person under 18 år for seksuelle ydelser og for sex.

Derfor tænker jeg, at du måske kunne fortælle x, at det faktisk er ulovligt for ham at købe sex af dig. Og om du måske kunne købe snus af ham på en anden måde, der ikke inkluderer sex?

Jeg kommer sådan til at tænke på, at I har været kærester engang. Men hvad mon får ham til at behandle dig på denne måde? Jeg tænker også lidt på, hvad det mon gør ved dit indtryk af ham og dét, I havde sammen engang?

Alternativt, kan du også snakke med en onkel, en moster, eller en forældre om det med, at du har lyst til snus. Måske de vil gå med til at købe dig snus i stedet, så du ikke føler du er nødt til at købe det fra x.

Jeg tænker dog også, at det er vigtigt du spørg dig selv, hvorfor du egentlig gerne vil købe snus til at starte med? Måske du kunne vente til du selv er 16 år, og så købe snus for penge, frem for at gøre noget, du måske ikke helt har lyst til.

Afsluttende vil jeg give dig link til vores side om sex, hvor du kan læse mere om grænser, den seksuelle lavalder, samtykke og meget andet.

Det er virkelig flot hvordan du reflekterer over dine grænser, og hvor god du er til at sætte ord på dem.

Jeg håber, at jeg har svaret på dine spørgsmål, og at du nu er med på, at det er helt okay pludselig at føle det er forkert, og sige fra, også selvom du måske først tænkte, at det var fint.

Og ellers så er du altid velkommen til at skrive ind igen, eller ring til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at snakke mere om det, eller noget helt andet.

Knus og kram fra

BørneTelefonen.

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat