Brev

sex første gang dreng?

Hej

jeg vil gerne være sammen med min kæreste og hun vil ogs gerne. Men har et spørgsmål omkring det, altså gør det ondt på drengen uden kondom?

Og hvis pigen er lidt tæt i det ved skeden er det så nemt og komme ind?

tak på forhånd, synes det er lidt pinligt og spørge om men..

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ”dreng på 15 år”.
Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du spørger til sex. Først vil jeg starte med at sige, at der ikke findes pinlige spørgsmål her i BørneBrevkassen. Jeg kan sagtens forstå, at det kan være lidt grænseoverskridende for dig at spørge om, men det er flot, at du gør det alligevel. I dit brev spørger du, om det gør ondt på drengen uden kondom. Det kan selvfølgelig være svært at svare præcist på, da oplevelsen vil være forskellig fra person til person. Men som udgangspunkt bør det ikke gøre ondt, når drengen trænger ind i pigen. Men det kræver selvfølgelig, at pigens skede er godt våd inden I forsøger. Det kan I gøre enten ved at nusse og kæle inden, så I begge bliver tændte, eller I kan bruge en glidecreme fra apoteket, så I sikrer at penis nemt glider ind i skeden. Du spørger også til, om det er nemt at komme ind, hvis pigen er lidt tæt. Igen så handler det om, at I bruger lang tid på at tænde hinanden og sørge for at pigen har haft tid nok til at blive våd i skeden inden I forsøger at have samleje. (forspil) Til sidst vil jeg lige nævne, at kondomet jo er den eneste præventionsform, som beskytter både mod uønsket graviditet og kønssygdomme. Så derfor skal I overveje om sex uden kondom er en god idé. I kunne eventuelt begge smutte en tur forbi jeres læge og få tjekket om I er sunde og raske, så I er sikre på, at I ikke overfører sygdomme til hinanden. Derefter skal I selvfølgelig huske at beskytte jer mod uønsket graviditet med en anden præventionsform som f.eks. p.piller. Hvis du har flere spørgsmål om sex eller måske noget andet, så kunne det måske være en mulighed at chatte med en af vores anonyme rådgivere på UngeChatten, som har åbent alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19. Her sidder der voksne klar til at snakke og lytte.Mange hilsner BørneBrevkassen Mange hilsner fra BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat