Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sex

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17

Jeg tror, der er mange i din situation som går rundt med mange af de samme tanker som dig. Du skriver i dit brev, at du synes det er pinligt, at du er jomfru – det vil jeg gerne fortælle dig, at det er det ikke. Tvært imod tænker jeg, at det er flot, at du mærker efter, om du er parat til at have sex. 

Jeg bliver nysgerrig på, hvorfor du synes, det er pinligt? Mon der er nogen, der har sagt noget til dig om det? Jeg tror desværre, at nogle mennesker både i din alder, yngre og ældre har haft sex for første gang, fordi de følte sig presset til det. Måske fordi de syntes det var pinligt, men måske også fordi de har oplevet, at deres venner eller veninder har sagt noget lignende ”ej er du stadig jomfru.” 

Jeg forstiller mig, at de mennesker, der har haft sex for første gang på grund af, at de ikke længere vil være jomfru, tænker tilbage på det og ville ønske de havde ventet... Ventet på den rigtige fyr, den rigtige situation og til de følte sig parat. Hvad tænker du om det? 

Jeg tænker, det er meget sejere at være en person, som kan mærke sine grænser og sine behov end en person, der bare springer ud i det og bagefter fortryder. Derfor synes jeg, du har nogle fine tanker om, at du ikke bare vil have sex for første gang med en tilfældig, det håber jeg du holder fast i!

Du skriver, at du har en flirt med en, der er vildt sød, men at du simpelt hen ikke tør. Jeg bliver i tvivl, om det handler om, at du er bange for, at det kommer til at gøre ondt, eller om det handler om, at du ikke føler du er parat endnu, eller om han er den rigtige, eller måske det hele? Hvis det handler om, at du er i tvivl om du er parat og har lyst, så tænker jeg, at du nok ikke er parat, og så skal du måske lade være.

Det er meget forskelligt fra person til person, om det gør ondt, og hvor meget det gør ondt første gang. Grunden til, at det kan gøre ondt første gang er, at man ikke er vant til at dyrke sex eller at blive rørt inde i skeden. Derfor kan der ske det, at ens muskler omkring skeden spænder, når man bliver rørt der - det kan også ske fordi man er nervøs. 

Det kan også gøre ondt, når penis er oppe i skeden fordi den rammer livmoderhalsen, der sidder inde i skeden. Jeg skriver det ikke for at skræmme dig, men for at fortælle, at det også er derfor, at det er vigtigt, at man er sammen med en man stoler på og er tryg ved. Når man er sammen med en, man stoler på og er tryg ved, så kan man tale om det inden og prøve sig forsigtigt frem. Hvis du vælger at have sex med din flirt, har du så overvejet at fortælle ham, at det er din første gang eller fortælle, at du er bange for at det gør ondt? Hvis han ved det, og I åbent kan tale om det, så ved han, at han skal være forsigtig og lytte ekstra godt til dig, høre dig ad om det er dejligt eller om det gør ondt.

Når man har sex, sender kroppen nogle signaler, om den kan lide det eller ej, fx bliver piger våde i skeden, det er et signal om, at kroppen er klar til at tage i mod penis. Væsken hjælper til, at penis glider ind i skeden, og at det ikke gør ondt. Jeg tænker, at det også er noget du kan prøve at mærke efter i dig selv fx, hvis I ligger og kysser, krammer og rører ved hinanden, så er en mulighed at prøve at mærke efter, om din krop sender nogle signaler til dig om, at den har lyst til mere? En anden mulighed for at gøre din krop klar til din første gang er, at du alene prøver at røre ved dig selv og undersøge, hvad du godt kan lide. Her kan du måske også få en idé, om det vil gøre ondt ved at føre en eller to finger op i skeden.

Jeg håber, mit svar har givet dig en idé om, hvad du skal gøre. Hvis ikke er du altid velkommen til at ringe, sms eller chatte ind til BørneTelefonen på 116111. På Sexliniens hjemmeside http://www.sexlinien.dk/default.aspx?ID=28977 kan du læse noget mere om at have sex for første gang.

Mange hilsner BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat