Brev

Sex

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15
Tak for dit brev. Det lyder dejligt for dig, at du har en sød kæreste, som du har det godt med.
Jeg forstår også godt at tanken om sex melder sig, da det jo også er helt naturligt at begynde at få lyst til det. Du spørger om man godt kan have sex under menstruationen. Man kan godt have sex når man har menstruation. Hvis du bløder meget kan det måske godt blive lidt svært at undgå, at der kommer blod på sengetøjet, eller hvor I nu har sex. Det kan måske klares ved at lægge et håndklæde eller tæppe under som kan vaskes så blodpletterne går af. 
Hvis du og din kæreste snakker om det inden, kan I jo snakke om det og  du kan forhøre dig om det er ok med ham, at du har menstruation. I kan også vælge, at han ikke kommer ind i dig, hvis du har menstruation, men at I bare kæler med hinanden.   Du spørger også om hvordan man har et godt forspil. Det vil jo være individuelt hvad I godt kan lide. De fleste kan godt lide at give sig god tid til at røre ved hinanden og kysse inden de går over til selve samlejet. Det er spændende at lære sig selv og hinanden at kende og finde ud af hvad den anden godt kan lide. Overalt på kroppen er der steder hvor det er dejligt at blive rørt og det kan være en del af forspillet at finde ud af hvor de steder er på hinanden. Hvis I hver især kender sådanne steder hos jer selv, kan I fortælle det til hinanden, at det vil være rart at han røre eller kysser dig på de steder.
Måske har i talt om prævention sammen? Hvis ikke så vil det være godt, at I har styr på det inden i har sex sammen. Det kan være p-piller og kondom, eller som minimum kondom. Kondomet beskytter jo både mod graviditet og kønssygdomme.   Hvis du gerne vil læse noget om kærlighed, sex, den første gang og prævention kan du prøve at kigge på  www.sexlinien.dk   , det er en rådgivning, ligesom BørneTelefonen. Sexlinien rådgiver bare om kærlighed, sex, prævention og emner deri. 
Held og lykke med det
Kærlige hilsner
 BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat