Kære Pige på 13 år.
Tak for dit brev!
Det kan være rigtig godt at høre andres mening, hvis man er i tvivl og gerne vil være klogere på. Der er faktisk mange børn, der skriver om netop dette emne.
I Danmark er det besluttet, at man ikke må have sex, før man er fyldt 15 år. Den grænse kaldes "Loven om den seksuelle lavalder". Loven skal beskytte og passe på børn og hvis nogen forsøger at tvinge eller lokke dem til sex før de er fyldt 15 år, kan de melde det til politiet.
Aldersgrænsen er sat ved 15 år, fordi man ved, at børn kan være lette ofre for voksne, der gerne vil udnytte dem til sex. Dvs. at man kan være for ung til at have sex fordi sex er meget andet end bare samleje. Sex handler også om følelser, om hvad man synes er rart og at det skal være frivilligt for begge parter. Når man er under 15 år, kan det være svært at kende sine egne grænser
Du ved helt sikkert også at man kan få børn af at dyrke sex. Det er et kæmpe ansvar at have børn og i Danmark mener vi, at det er for stor en opgave at få et barn, når man er under 15 år. Vi vil hellere have at børn og unge går i skole og har et frit ungdomsliv, fremfor at blive forældre tidligt.
Derfor er det vigtigste for os, at den som har haft sex, er oplyst om hvad det vil sige, gerne vil det og er tryg i det. Man kan være 13 år på mange måder og du har gjort det, som var rigtigst for dig i situationen.
På den måde bliver jeg også glad for at høre, at du kender din mors holdning til det. Hun har valgt, hvad hun synes er bedst for dig og det tror jeg har gjort dit valg anderledes. Jeg kommer til at tænke på om du mon ved, hvorfor din mor mener, som hun gør?
Du kan altid chatte med en rådgiver i BørneChatten her på siden eller ringe og sms’e til BørneTelefonen på telefonnummer 116111
Kærlig Hilsen
BørneBrevkassen