Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

SEX!!!

Jeg er 14 år gammel og jeg har haft sex med to piger på en gang.

Jeg ved godt det er forkert så jeg vil gerne have et godt tip til at kunne leve med det.

Jeg synes at det var dejligt men pigerne siger at de ikke kan huske det så de tror jeg voldtog dem.

Hvad skal jeg gøre!!!!!

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Jeg håber, at mit svar kan give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre lige nu.

Det er meget alvorligt at anklage nogen for voldtægt. Derfor kan jeg godt forstå, at du er bekymret og har brug for råd. 

Først vil jeg sige, at der er intet ulovligt i at have sex med to - hvis de gerne vil. Det kan være en dejlig oplevelse for alle. 
Men det er ulovligt at gøre noget mod andres vilje. Derfor er det afgørende, hvad der skete, da I var sammen. Du skriver, at du synes, det var dejligt. Men hvad er din oplevelse af, hvad pigerne synes?

Du skriver, at ”pigerne ikke kan huske det” og de derfor tror det var voldtægt. Hvordan ved du det? Er det fordi, du har talt med pigerne efter? Eller er det måske noget, du har hørt fra nogle andre? 

I dit brev fortæller du ikke, hvad der skete, da I var sammen. Har I mon været fulde, så I ikke rigtig kan huske om der blev sagt ja eller nej til sex? Det er selvfølgelig ikke ok at have sex med nogen, der ikke kan sige fra. Og i sådan en situation skal man passe meget på, for det kan ende med, at man gør noget, som er imod den andens vilje. Og det kan ende med en anklage om voldtægt. Derfor skal man altid være meget opmærksom på, at den anden person er ok med det, når man har sex. 

Måske kan du prøve at "genfortælle" episoden, fx ved at skrive den ned. Hvad skete der præcist? Hvad sagde og gjorde du, og hvad sagde og gjorde pigerne? Hvis du føler, at du måske er gået over grænsen, vil jeg anbefale dig at fortælle  eller skrive det til en voksen. En voksen, der kan hjælpe dig med at få snakket om det og med pigerne. Så I får talt det igennem og tvivlen om det, der skete bliver til viden og gætterier. I kan nok alle tre huske noget forskelligt og på den måde finde ud af, hvad du/I kan gøre derfra. Mon du har mod på at prøve det? 

Måske er det svært for dig lige at finde en voksen, du har lyst til at fortælle det til. Men jeg tror, du gør dig selv en stor tjeneste ved at gå til en voksen, inden han eller hun hører om det fra andre. Er der derfor en god lærer, en af dine forældre, familie eller venners forældre eller en anden voksen, du tænker kunne være god til at lytte til dig?

Det kan også være, at du finder ud af, at pigerne har sagt, at de tror ”du har voldtaget dem”, men samtidig kan de ikke huske noget. At de ikke kan huske noget betyder ikke, det var voldtægt! Måske er de lidt overraskede over det I lavede sammen. Derfor kan det være, at de prøver at forsvare sig ved at sige sådan? Men det er selvfølgelig slet ikke ok. Og det skal stoppes. Derfor tænker jeg også, det vil være godt at få talt med en voksen om det. 

Du er også velkommen på BørneTelefonen på 116111 i første omgang. Så kan du tale med en rådgiver, der gerne vil lytte til din oplevelse og hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skete - som du husker det.  

Tanker til dig fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat