Seksualitet??

Kære pige på 13 år,

Tak for dit seje brev! Som du selv skriver, at der mange, der går rundt med nogle af de samme tanker som dig. Og du sætter sådan nogle gode ord og billeder på det i dit brev. Jeg er sikker på, at der er andre, der vil få glæde af at læse, at de ikke er de eneste, der har det sådan.

Du har måske allerede hørt meget om puberteten? Det er meget forskelligt, hvornår man kommer i puberteten. Men når man gør, begynder nogle at interessere sig meget for sex og seksualitet. Tanker som ”hvem er jeg” og ”hvad/hvem er jeg egentlig til” begynder at fylde rigtig meget. Nogle føler sig måske meget hurtigt sikker på, hvad de er til, men der er også rigtig mange, der føler sig forvirret og i tvivl.

Der er også nogle, der er gode til at se ud som om, at de har ”styr på det hele”, og at de slet ikke er i tvivl om, hvem/hvad der interesserer dem. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det faktisk er sådan, de har det. De kan også sagtens være usikre og i tvivl. Deres måde at gøre det, er måske bare lidt anderledes. Man kan også starte med at føle sig sikker på det hele, men senere blive lidt i tvivl. Det kan man hele livet igennem.

Nogle oplever, at de har perioder, hvor de er interesseret i det modsatte køn - og så kommer der perioder, hvor de føler sig interesseret i deres eget køn eller i ikke noget køn. Nogle kan også gå rundt med følelser som dig: at man ikke føler sig 100% pige eller 100% dreng. Det er også en følelse, som kan ændre sig over tid. Men behøver man at være enten den ene eller det andet?

Og selvom det er drønforvirrende, er det hele helt normalt. Det var godt tænkt, at det måske ville hjælpe lidt at snakke med nogen om det. Måske hjalp det allerede at skrive det ned? Nogle gange kan dét, at tale om eller skrive noget ned, hjælpe med at sætte ens tanker lidt ”i system”, så de ikke virker så forvirrende. Derfor tænker jeg på, om der ikke kunne være nogen omkring dig, du har lyst til at tale med? Det kan være, at du har en rigtig god ven/veninde? Eller måske vil du kunne have en rigtig god snak med en af dine forældre? Eller en lærer?

Det kan godt være lidt svært at tage hul på sådan en snak, fordi det hele kan være lidt følsomt, og man er måske meget usikker på, hvad man egentlig har lyst til at snakke om. Men hvis du f.eks. har lyst til at snakke med en af dine forældre, kan du f.eks. starte med at spørge lidt ind til, hvordan din mor/din far havde det med drenge/piger, da hun/han var ung. Om de altid følte sig lige som alle de andre – eller om de følte sig lidt usikre på det hele. Hvis du ikke er helt klar til at åbne op om det hele første gang, I taler om det, kan du måske sige, at du bare er nysgerrig, fordi det er noget, der fylder meget blandt dine klassekammerater. På den måde kan man tage emner op sådan lidt af gangen.

De tanker og følelser, du beskriver, er helt normale, og selvom det kan være svært, er det bedste, man kan gøre, at være lidt tålmodig med sig selv. Men det kan være en rigtig god hjælp og støtte at snakke med nogen om det undervejs.

Ha’ nogle gode snakke!

De bedste hilsner
BørneTelefonen