Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Rejsningsproblemer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 16 årige dreng,

Det lyder som en rigtig dejlig oplevelse, du har haft med pigen, og at I begge havde rigtig meget lyst til hinanden.

Jeg tror ikke, at der er noget galt med dig. Jeg går ud fra, at du ellers godt kan få rejsning - fx når du onanerer? 

Selvfølgelig var det frustrerende for dig at opleve, at du ikke fik rejsning sammen med pigen. Som du selv har undersøgt, kan der være flere forklaringer på, hvorfor det ikke skete. 

Den aften skete der flere ting, som der kan have påvirket dig. Du er inde på, at I havde fået en del at drikke. Det kan være en stor del af forklaringen. Rigtig mange mænd oplever, at de ikke kan få rejsning, når de har drukket.

Jeg tænker også på, hvor godt kender du pigen? Og om du var tryg sammen med hende? Og kan det måske have påvirket dig, at du ikke helt ved, hvilket forhold din ven og hende har? Om det bare var sex eller om er de lidt kærester? Måske har I heller ikke kunnet være helt private, nu der var fest. Og så kan det være svært at slappe af? Du kan også have haft taker om graviditet og kønssygdomme - har du måske været bekymret for det?

Desuden kan præstationsangst, som du også nævner, også være en forklaring. For unge mænd er det faktisk præstationsangst, der er den mest almindelige årsag, til at rejsningen ikke kommer. Hvis du ikke oplever, at have det godt med din krop og er usikker på, om den ser ud og fungerer, som den skal, kan det være svært at være helt intim med en anden. Usikkerhed og generthed kan resultere i, at du ikke kan slappe af og få naturlig rejsning.

Vi ser alle forskellige ud. Størrelser på bryster og tissemænd er er forskellige. Det, der vises i film og magasiner, er meget ofte forstørret og forvrænget. Det kan give dig et indtryk af at se forkert ud.

Dyrker du noget sport, hvor du bruger din krop og måske også ser andre drenge nøgne under bruseren? Det kan være en god måde at finde ud af, at alle ser forskellige ud. Og at det vigtigste ikke er, hvordan du ser ud, men hvordan du er. Og det lader i hvert fald til, at pigen kunne lide dig. Hvorfor skulle hun ellers ligge og kysse med dig?

Jeg håber, mit svar har beroliget dig. Er du fortsat bekymret, kan det være en ide at gå til din læge og få en snak om din krop og tissemands størrelse.

Har du lyst til at læse mere om præstationsangst, kan du gøre det her 

På Sexlinien er der også gode råd til, hvordan du kommer i gang med at have sex. 

Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen p å116111 hvis du har flere spørgsmål, du gerne vil have svar på. Og så vil jeg lige give dig et stort klap på skulderen over, at du var så opmærksom på, om pigen havde lyst. Det er super vigtigt ikke at overtræde andres grænser i forhold til sex. Og når man ikke kender hinanden så godt, så kan det  være svært, at vide præcis, hvor den anden er. Derfor er det virkelig godt, at du var så opmærksom på det. 

Venligst, BørneTelefonen

 

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat