Brev

r jeg lesbisk?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år
Tusind tusind tak for dit fine og meget ærlige brev. Jeg er vildt imponeret over den måde, du ser tingene på. Du skriver, hvad du selv føler i forhold til dine egne tanker om at være lesbisk og du forholder dig til, hvad du tænker om folk, der er homo. Måden du skriver det på får mig til at tænke på, at du virker som en meget moden pige – og måske også mere moden end andre på din alder? Jeg ved, at der er mange andre, der har de samme tanker som dig og føler som du gør. Derfor er det så sejt, at du har skrevet brevet, for så kan andre læse med og måske ikke føle sig så alene med deres tanker. Så TAK fordi, du har fundet modet til at skrive.
Det er helt normalt, at både piger og drenge i en periode af livet er usikre på, om de mon er lesbiske, homoseksuelle eller biseksuelle . Nogle gange kan man blive i tvivl, fordi man har stærke følelser for en af samme køn. Jeg forstår dit brev sådan, at det ikke er sådan, du har oplevet det. Jeg tænker, at din følelse kommer af, at du føler dig anderledes og af dét sundhedsplejersken har sagt til jer i klassen. Er det rigtigt forstået? Jeg er lidt usikker på, hvad det er der gør, at du føler dig anderledes. Er det mon dét, at du ikke går op i pige ting? Og måske også at du går til fodbold og boksning, som vi jo ellers normalt forbinder med drenge?
Jeg bliver rigtig ærgerlig og faktisk også vred af at høre, at jeres sundhedsplejerske har beskrevet de fleste lesbiske som drengede og at de ikke går op i pige ting. Jeg synes, at det er helt forkert. Ja, der er nogle lesbiske der er drengede og der er nogle lesbiske der ikke er drengede. Ligesom er er drenge, der ikke spiller fodbold men bedre kan li' andre ting - det bliver man altså ikke homoseksuel af. 

Jeg tænker, at sundhedsplejersken har gjort noget meget kompliceret alt for enkelt. Det handler jo slet ikke om de ting man gør - for det ville jo betyde, at alle piger, der spiller fodbold er lesbiske - sådan er det jo slet ikke! Om man bliver homoseksuel eller andet, handler om følelser - hvem man får kærlighedsfølelser for. Jeg kan godt forstå, at du synes, det var ydmygende, at de andre kiggede på dig. Der er nogle der siger, at ens seksuelle ståsted først bliver udviklet sent i puberteten og nogen skifter gennem livet. Selvom man kan få følelser for en af sit eget køn, betyder det ikke, at man er homoseksuel hele livet. Mange afprøver og leger med deres seksualitet gennem hele livet - uden at være kun at være enten hetero-, homo-, biseksuel. Det tænker jeg kan være med til at forklare, hvorfor man slet ikke kan sige det så enkelt, som sundhedsplejersken har gjort det.
Du skriver, at man bliver kigget ned på, hvis man er homo. Det tænker jeg, at du har rigtig meget ret i. Der er nogle der er usikre på dét, de ikke kan forstå og som derfor kigger ned på andre. Men jeg tænker også der er nogle, der ikke kigger ned på folk, der er homo. Du er jo et eksempel på det. Jeg synes det er så stort, at du skriver, at du synes de er seje, og at de ikke er bange for, hvad andre siger. Sådan tror jeg, at der er nogle, der har det. Men jeg kan også forestille mig, at der er nogle, der er mega bange for, hvad andre vil tænke og som bestemt ikke synes, det er nemt at stå frem.
Kender du http://www.sexlinien.dk? Det er en rådgivning som handler om emner om seksualitet, prævention og her kan du læse om sex og også om at være lesbisk. Jeg tænker, at det måske kan være en hjælp for dig, at læse om, hvilke tanker andre gør sig. Du kan også sende et brev til deres brevkasse. Måske vil det være en hjælp for dig at høre om deres erfaringer om unge, der er i tvivl om, om de er lesbiske eller bøsser eller bare ikke helt ved, hvad de er mest til endnu?
Jeg bliver nysgerrig efter, om du spiller fodbold og går til boksning sammen med nogle andre piger? Måske ville det være muligt at tale med dem om deres oplevelser af, hvordan andre reagerer på, at man som pige går til en sport, hvor der er flest drenge. Kunne det mon være en mulighed at tale med dem om det? Måske er der også nogle af dem, der føler sig anderledes.
Jeg har også fået den idé, om det ville hjælpe dig at tale med sundhedsplejersken? Hvis du fortæller hende, hvad det hun sagde, har givet dig af tanker, så kan hun måske hjælpe dig med at få mere styr på dine tanker og følelser. Måske kan hun også uddybe, hvorfor hun sagde som hun gjorde. Hvis du ikke ved, hvornår sundhedsplejersken er på skolen, kan du spørge på kontoret. Hvis du har lyst, kan du jo tage dit brev og måske også svaret med til hende. Det kan være, at det kan hjælpe dig i gang med snakken.
Du skriver, at du kan sige din mening men ikke kan sige, hvad den egentlig handler om. Du skriver også, at du kan læse forsiden, men at du ikke tør læse bagsiden. Jeg ved ikke, om jeg forstår det helt sådan, som du mener det. Sådan som jeg forstår det, så tør du fx sige, at du synes det er sejt, at folk der er homo tør stå frem og sige det, men du tør ikke stå frem og sige, at du måske er det. Og at det er derfor, du kan læse forsiden men ikke tør vise, hvad der er bagpå. Er det mon rigtig forstået? Jeg tænker, at det er helt normalt, at man skal tage mod til sig for at sige nogle ting højt. Men jeg tænker også, at du er godt på vej til det. I øvrigt så synes jeg udtrykket med at kunne læse forsiden men ikke turde læse bagsiden er et genialt udtryk. Det er igen med til at fortælle mig, at du er en moden pige, der tænker meget over tingene. Det er dejligt at kunne tænke over tingene, men det kan også nogle gange være rigtig hårdt.
Jeg håber, at du har fået både nogle idéer til, hvad du kan gøre for at finde ud af mere om at være lesbisk og måske også fået et andet syn på det at føle sig anderledes. Jeg synes, dit brev er en rigtig god beskrivelse af, hvordan vi har brug for at føle os lige som andre og være en del af et fællesskab, uanset hvem vi er. Jeg håber, at du vil komme til at mærke, at der også er et fællesskab for dig, hvor du ikke føler dig anderledes.
De kærligste tanker fra BørneTelefonen
 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat