Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Porno på nettet.

Hej.

Jeg er en pige på 12 år, som har set porno siden jeg var 7 år.
Og nu tænker i sikkert What!?
Jeg syntes også det er vildt at høre.

Det startede sådan at jeg så sådan en reklame og så gik jeg ind på den. Det var så en porno profil. Jeg kiggede så på mange videoer.

Næsten hver dag! Og jeg var kun 7 år.

Det har så gjort at jeg slet ikke kan klare at høre på nogen have sex. Min krop og hjerne reagere bare og jeg begynder at græde og holde mig for ørene. Mine forældre har engang prøvet det hvor jeg begyndte at skrige. Jeg var bange.

Det er også som om jeg nogen gange blir tændt. Altså jeg så det fra 7 år og så helt op til 12 år. Jeg føler mig sådan helt afslappet når jeg kigger på det.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årige pige.

Mange tak for dit brev. Det er helt naturligt, at du er blevet nysgerrig, efter at du har set en pornoreklame på computeren. Det er også helt naturligt, at man bliver nysgerrig på sex og kærlighed, især når man bliver lidt ældre. Man kan blive tændt, når man ser porno, og det er ikke noget man skal skamme sig over. Porno har dog sjældent noget at gøre med virkeligheden, og derfor kan man godt få et lidt forkert billede af, hvad sex er, hvis man kun har set det i pornofilm. Måske det er derfor du slet ikke kan klare tanken om/lyden af folk der har sex nu?

Måske har du selv tænkt, når du har set nogle af videoerne, at det ser lidt kunstigt eller voldsomt ud? Rigtig meget porno er nemlig skuespil og ret langt fra virkeligheden. Sex mellem to mennesker der elsker hinanden som f.eks. dine forældre er sandsynligvis meget anderledes, end det du har set i videoerne, og det tænker jeg er vigtigt, at du husker på, hvis du igen hører dine forældre have sex. Sex mellem to der elsker hinanden er helt naturligt, og en rigtig smuk og dejlig ting, som er rigtig sundt, når man er et voksent par.

Det kan godt ske, at man bliver afhængig af porno, ligesom man kan blive afhængig af rigtig mange andre ting. Det kan f.eks. være fordi det bliver en vane. Jeg kan ikke helt læse ud fra det du skriver, om du har lyst til at skære lidt ned på det, så du måske kan få et lidt bedre forhold til sex? Hvis du har lyst til det, vil jeg foreslå, at du ikke sidder med din computer (eller hvor du ser det henne) alene med lukkede døre. Hvis man gør det, kan det nemlig blive fristende lige at kigge lidt. Måske du kan finde en anden ting, som kan være “fristende”, men som du så kan øve dig i at gøre i stedet for. Måske spille et computerspil, skrive med nogle venner over nettet eller lignende?

Når jeg læser dit brev, så bliver jeg lidt nysgerrig på, om du mon har lyst til at tale med nogle om det? Om du synes det fylder så meget i din hverdag, at du godt kunne tænke dig lidt hjælp til at stoppe med at se det? Hvis det er tilfældet, så tænker jeg, om du måske kan tale med dine forældre eller bare din mor om det? Det lyder måske lidt voldsomt og pinligt at skulle snakke med sin mor om, men jeg tænker, at du måske kan starte med bare at fortælle hende, at der dukker reklamer for porno op på din computer. Så kan du måske fortælle hende at du er gået ind på en af dem, fordi du blev lidt nysgerrig, men at nu er det blevet lidt for meget. Så kan din mor måske hjælpe dig til, at holde lidt mere øje på, hvad du bruger computeren til, og måske hjælpe dig til, hvornår det er en god idé, at bruge computeren?

Jeg håber mit brev gav dig lidt, du kan bruge til at få udfordret dine erfaringer med porno på nettet.
Det er altid godt at overveje, om en afhængighed er nået til et punkt, hvor det måske gør mere skade end gavn. Som med mange andre ting her i livet, skal der helst være lidt balance i tingene. Kun du kan mærke efter i maven, og vide hvad der er rigtig for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat