Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Porno og tvangstanker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

Mange tak for dit brev. 

Det er ikke muligt for mig at svare dig på om du er syg i hovedet. Men det lyder til, at du er bekymret for det og hvis det er noget der bekymrer dig, så kan du tale med en læge om det. Men måske er det en god idé at læse mit svar, det kan måske berolige dig lidt.

Det er svært at sige hvad der er normalt eller ikke normalt. Det er meget forskelligt hvor meget og hvor lidt porno andre på din alder, ser. Det er også forskelligt hvor meget den enkelte onanerer. Man kan godt have fantasier, som man ikke har tænkt sig at gøre i virkeligheden. Mange mennesker onanerer, ser porno og har fantasier om nogen de ikke kender. Uden at man er syg hovedet.

Men det virker til at det bekymrer dig og du ikke rigtig kan finde en måde at stoppe. Og der er nogle ting man kan gøre for at stoppe eller selv få styr på, hvor mange gange man onanerer og hvor meget porno man vælger at se. 

Måske har du nogle bestemte tidspunkter eller steder, hvor du ser porno, har fantasier og onanerer? Måske er det når du er alene hjemme, på badeværelset eller på værelset? Hvis du vil ændre på det, så kan du gøre andre ting end fx at være alene hjemme, på badeværelset eller værelset. Måske kan du mærke, når du får trang eller lyst til at se porno eller onanere. Når du mærker det, kan du vælge at være sammen med andre, så du ikke kan onanere. Fx istedet for at være på værelset kan du gå ud og være sammen med din familie eller venner. Måske kan I spillle et spil eller få en hyggesnak, så du fokuserer på andre ting og forstyrrer tankerne om at onanere. Det kan også være en cykel, gå eller løbetur - spille fodbold eller andre ting, som du skal være fokuseret og aktiv omkring. Du kan altså se, om der er noget andet, der kan fange din interesse som du kan bruge din tid på i stedet. Så du kan styre trangen eller lysten til at onanere.

Et alternativ til det med at stoppe med at onanere kan være at acceptere dig selv som du er. Og at finde ud af, hvad du har det bedst med. Det er godt at lære sig selv og sin krop at kende. Måske vil du læse lidt mere om det med at onanere, så kan du læse mere på privatsnak: http://privatsnak.dk/10-12/hvad-spoerger-andre-om/er-det-almindeligt-at-onanere-som-10-12-aarig/

Du er velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111, hvis du har brug for at snakke mere med BørneTelefonen 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat