Brev

Porno Afhængighed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Mange tak for dit brev.

Det er ikke farligt at onanere hver anden dag.

Det er godt at høre du selv har forsøgt at ændre på noget du gerne vil ændre.

Selvom man er afhængig af noget, betyder det ikke, at det ikke kan ændres. Så du kan altså godt stoppe med at være afhængig. Du skriver det er hver anden dag du onanerer. Det betyder at der er ligeså mange dage hvor du ikke onanerer. Hvad er det der gør at du ikke onanerer de dage? Kan det overføres til de dage hvor du ikke onanere?

Det er muligt at ændre adfærd i form af at gøre noget andet. Så når trangen til at onanere opstår, så handl på. Gør noget andet. Gå en tur. Ring til en ven. Læs en bog om et emne der interesserer dig.

Når det er sagt, så er det jo helt naturligt at onanere og at du gør det hver anden dag og stimuleres ved at se porno er helt normalt. Måske handler det også om at sige til dig selv du er en helt normal 14-årig og så prøve at slappe af med det og ikke tænke så meget over det? Bare en tanke.

Mange hilsner Børnetelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat