Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Porno

Hej jeg er en dreng på 13 år… og er begyndt at se porno… jeg har altid været åben for mine forældre, men lige dette emne vil jeg ikke tale med dem om.
Skal jeg det eller holde det hemmeligt??

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13

Tak for dit brev. Det er ret modigt af dig, at du lige skriver her til BørneBrevkassen - jeg ved, at der er mange andre, der også har samme bekymring, så måske har du også sparet andre for at skulle tage mod til sig og skrive om det.

Det med at fortælle sine forældre, at man har set porno, er ikke lige et af de letteste emner at tage fat på. Det er nok ikke lige noget, man buser ud med over havregrynene om morgenen: "Hey forresten, jeg har fri tidligt på torsdag pga emneugen. Og så har jeg i et stykke tid set en del porno på computeren... Er der en af jer, der vil køre mig til fodbold i dag?" :)

Der kan være flere forskellige grunde til, at det kan være godt at fortælle sine forældre, at man kigger på porno. Måske bruger man familiens fælles computer, og så er der jo risikoen for, at de vil opdage det. Måske er det så rarest, hvis man har sagt det på forhånd... På den anden side er det også ret almindeligt, at det er den måde, forældre finder ud af det, og at det kan være en mindre pinlig måde end at skulle sige det. Det kommer nok an på, hvordan man ellers snakker med sine forældre. Men, hvis du tænker, at du gerne vil åbne op for at tale med dine forældre om, at du har set porno så kunne du måske fortælle det på denne måde: "Her i går da jeg sad og surfede på nettet efter...(nævn evt. et emne som kan have med lektier at gøre, eller noget andet), dukkede der noget op med nøgne damer og mænd som lå og kælede for hinanden???" Jeg tror det er smart, at se spørgende ud til sidst i sætningen, så dine forældre forstår det som et spørgsmål i retning af 'hvad mener I om det?'  Kunne det være en vej til at finde ud af dine forældres holdninger, og måske en måde at åbne for at tale om porno?   

De fleste forældre ved godt, at deres børn på et tidspunkt opdager, at der findes porno. Rigtig mange har svært ved at snakke med børnene om det, så måske vil de slet ikke kommentere, hvis de en dag opdager, at computeren har været inde på nogle pornosider. Nogle forældre siger til børnene, at de ikke må surfe porno på computeren, fordi man kan få alt muligt computervirus på den måde, og andre forbyder deres børn det, fordi de synes, det kan være for voldsomt at se på.

Men i bund og grund tror jeg, det handler om, hvordan I snakker sammen derhjemme - om det er noget, du har lyst til at involvere dine forældre i. Hvis du tænker, det vil være en lettelse at få det sagt, og du tror, de vil reagere på en måde, der er til at holde ud, så vil det måske være en god ide. Men hvis du tænker, at det er for pinligt, så kan du måske se tiden lidt an og tænke lidt over, om det er noget, de behøver at få at vide. Som sagt kender du bedst dine forældre.

Mange hilsener, BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat