Brev

P piller

Hej

Jeg tænkt på hvis jeg har haft sex med min kæreste og han har kommet til at komme lidt i mig, og jeg ikke tager p piller, kan jeg så begynde at tage p piller nu for at være sikker på jeg ikke bliver gravid eller er det for sent :/

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

  Det er jo lang tid siden,at du har skrevet ind. Måske ved du allerede nu, om der du blev gravid eller ikke? Jeg håber på, at det gik godt for dig.Jeg vil nu svare ud fra det du spørger om i brevet. Hvis du har haft ubeskyttet sex med din kæreste og han har kommet lidt i dig, vil jeg foreslå dig at gå på apoteket med det samme og få en nødprævention, altså en pille du skal tage inden der er gået 72 timer. Den kan beskytte dig mod at blive gravid. Ellers gå til lægen med det samme for at få lavet en graviditets test.Det er forskelligt for kvinder, hvor lidt eller meget sæd der skal til for, at de bliver gravide. Nogen bliver gravide meget nemt og andre kan have ubeskyttet sex flere gange uden at kvinden bliver gravid. Hvilken gruppe af kvinder du hører til, kan jeg ikke vide, derfor tænker jeg, at uanset hvad er det en god ide at blive undersøgt hos lægen så du kan få vished om du er gravid eller ej. Jeg vil også anbefale, at du taler prævention med lægen, eller at du og din kæreste tager på en præventionsklinik og får vejledning der, så du ikke risikerer at komme i samme situation omkring graviditet igen - før du er klar til det. Det er dejligt for dig at du har en kæreste du kan være sammen med, jeg håber og ønsker for dig at jeres samliv og sex også er dejligt. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om I har været sammen kort tid eller lang tid, men jeg tænker, at noget som er vigtigt når man har sex, er tryghed. Tryghed gør at man kan glemme alt andet og bare nyde at være i nuet, sammen med kæresten. Tryghed er noget begge har ansvar for, altså han har et ansvar for at skabe tryghed omkring sin person over for dig, men tryghed er også at du skaber tryghed for dig selv, så du kan slappe af. Den tryghed du kan skabe for dig selv, kan også kaldes kærlighed og respekt for dig selv. Trygheden skaber du når du handler på dine følelser, så hvis der er noget der ikke føles rart, så sig det højt, hvis du er utryg ved ham, så sig det til ham. Ligeledes er det også tryghed for dig selv, hvis du forbereder dig til sex så du på den måde passer så godt som muligt på dig selv, og det kunne være p-piller som beskytter dig mod uønsket graviditet, og kondom som også beskytter mod kønssygdomme for jer begge. Vi er alle unikke og har forskellige behov for tryghed, derfor vil dit unikke behov for tryghed, netop være unikt. Andre vil typisk have andre behov for tryghed, derfor kan det måske godt føles som om man er lidt anderledes end andre, hvis man snakker tryghed med andre. Kærlig hilsen BørneTelefonen  

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat