Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

P-piller som 13 årig

Hey! – jeg er en pige på 13 som ønsker at starte på p-piller.

Delvist grundet at den er meget uregelmæssig, men største grunden er nok at jeg har sex.

Jeg ved udemærket godt, at det er rigtig tideligt og at det er helt forkert og at det ville være helt forfærdeligt hvis jeg, blev gravid og det er derfor jeg skriver dette til jer.

Inderligt føler jeg mig ikke som en tretten årig, jeg har fået en mindre depression over det.

Nå, men jeg ville spørge om det var muligt at starte på p-piller uden mine forældre ved det? For jeg vil jo ikke have at de ved jeg har et sexliv i den her alder.

Ville det være muligt uden lægen sagde det til mine forældre??

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år 

Tak fordi du skriver herind. Jeg kan udemærket godt forstå dit dilemma. Og jeg synes, at det er nogle gode refleksioner, du selv har. 

Det forholder sig sådan i Danmark at man skal være minimum 15 år, for at få en recept på p-piller uden accept fra sine forældre. 

Derudover vil lægen, som udgangspunkt, også gerne have at du har haft din menstruation i 6-12 måneder, inden du starter med p-pillerne for at vurdere din menstruationscyklus. Hvilket også kan være relevant for dig, da du er 13år. 

Hvordan ville det være, alligevel at overveje at tale med dine forældre om dette? Eller måske bare din mor? 

Ofte er det ikke lige så farligt at tale med nogen, som man tror det er. Og jeg forestiller mig, at din mor kun er interesseret i, at du dyrker sikker sex. 

Du kunne også starte med at få en tid hos din læge, hvor I kan tale om forskellige løsninger, og hvad der vil være bedst for lige dig. 

Din læge har tavshedspligt, så dine forældre vil ikke få at vide, hvad I taler om. De skal først involveres, hvis du skal have recept på p-piller. 

Derudover vil jeg også nævne vigtigheden af kondomer. Kondomer er måske ikke så sexet at bruge, men de beskytter også mod kønssygdomme, hvilket p-piller ikke gør. 

Det er vigtigt at beskytte sig mod kønssygdomme, specielt ved skift af partnere, og hvis man har flere partnere inden for en kort periode. 

Nogle kønssygdomme kan mærke dig resten af livet, som fx sterilisation og komplikationer med at blive gravid senere i livet. 

Den bedste løsning vil være p-piller + kondom. Men jeg synes, at du skal tale med din læge, om de forskellige muligheder der er.

Her til sidst: jeg kan ikke lade være med, at tænke på at du skrev du har en mindre depression? Er det noget du har talt med nogen om? 

Ellers er du velkommen til at kontakte os på telefon, chat eller sms, hvis du har brug for at tale om det. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat