Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Onani som 14 årige

Hej bb

Jeg er en pige på 14 år som har prøvet at onanere et par gange hvor jeg køre to fingre på klitoris,
 
det der med at stikke to fingre op i skeden er ikke lige mig, men jeg kunne godt tænke mig at prøve noget nyt, har i nogle gode måder at onanere på?

-jeg elsker og udforske min krop! så det er bare lidt kedeligt at ligge der og køre to fingre rundt på klitoris.

Hilsen en meget nysgerrig pige

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14. Tak for dit brev.  

Hvor er det fedt at læse, at du har en naturlig interesse og nysgerrighed på din egen krop. Jeg tænker at det er meget normalt, når man er 14, at man kan have lyst til at prøve en masse og udforske sig selv, men at man måske ikke helt ved, hvordan man lige skal gribe det an.  

Du spørger om vi har nogle gode idéer til, hvordan du kan onanere. Min tanke er, at det er meget forskelligt, hvad folk kan lide. Derfor tænker jeg ikke, at jeg har nogle bestemte råd, udover at det bare gælder om at mærke efter, hvad du selv synes føles rart. Prøv dig frem og mærk efter, hvor du mærker noget ekstra meget og hvor det føles bedst…

Jeg tænker også at du kan stimulere din krop flere steder, eksempelvis ved at nusse eller røre dig selv på halsen, brystet, maven, inderlår eller under armene, hvor man er ekstra følsom. Onani er jo mange ting, men grundlæggende går det ud på, at stimulere punkter og områder på kroppen, som er super følsomme. Og derfor er der er mange steder på kroppen man kan udforske. Måske har du allerede mærket, at der er andre områder en klitoris der er rare at røre ved. Det kan fx være, når du er i bad eller smøre dig ind i creme, at du mærker de steder, hvor det føles ekstra rart og pirrende for din lyst. Prøv at gøre mere af det der føles rart og pirrende. Men det handler ikke kun om den fysiske stimulering, når man onanerer.

En anden god idé kunne være, at begynde at bruge fantasien til at krydre oplevelsen med- det virke godt for føelsen og oplevelserne af at onannere. Hvem synes du ekstra godt om for tiden? Måske en kendt person eller en du er vild med fra skolen? – måske du kunne prøve at tænke på ham/hende imens du onanere…  

Jeg håber du kan bruge mine råd. Hvis du har brug for mere vejledning, så kan du evt. prøve at kigge på www.sexlinien.dk , hvor du kan finde en masse inspiration og information omkring sex og seksualitet. Sexlinen har også en telefonisk rådgivning, hvor man kan tale med en rådgiver om krop og lyst og meget mere.  Jeg håber du finder nogle gode måder at forsætte med at udforske din krop. Nysgerrighed er sundt for det kan være med til at gøre os klogere på os selv.  

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat