Brev

Onani som 12 årig???

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 12 år

Jeg kan rigtig godt forstå, at du er nysgerrig og gerne vil vide mere om onani og mødom. Det er helt naturligt i din alder, at blive nysgerrig på sin egen krop og få lyst til at udforske den.

Hvis du har lyst til, at prøve at onanere, kan du bare gøre det. Du behøver ikke være bekymret, men man kan godt være lidt spændt de første gange. Men det kan godt, være at du skal prøve dig lidt frem og gøre det nogle gange. Før du finder ud af, hvordan det føles mest rart for dig.
Du kan sagtens onanere uden at tage en finger eller noget andet i skeden. Du kan gøre det ved bare at røre ved dig selv udvendigt. Måske er det en god måde at starte på og så prøve sig frem derfra.

Du skriver, at flere af pigerne i din klasse har prøvet at onanere. Det er sikkert også rigtigt. Men nogle gange, kan man komme til at overdrive og måske endda lyve om, hvad de har prøvet. Nogle tror, at det er bedst at virke erfaren inden for onani og sex. Men det er det altså ikke nødvendigvis.

Du spørger ind til din mødom og om du kan miste den, hvis du giver dig selv finger. Faktisk er mødommen lidt af en skrøne. Det vil sige, at det ikke er en hinde der brister! Det man kalder for mødommen eller jomfruhinden er ikke en hinde. Det er en krans af små slimhindefolder der sidder inde i skeden. Nogle gange kan de bløde lidt, hvis man rører dem eller der kommer pres på fx ved samleje. 

Du kan læse mere her: http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/moedommen.aspx 

Jeg vil anbefale dig dig at kigge lidt på www.privatsnak.dk , der står en masse spændende ting om sex og onani.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat