Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Onani problem? :(

Hej Børnetelefonen

Her en dag da jeg onanerede i et stykke tid blev jeg pludselig vildt bange da noget vand sprøjtede ud? Jeg stoppede selfølgelig med det samme. jeg tørrede mig så med noget papir og så der var kommet noget blod ud..

Jeg er nu virkelig bange for om min mødom måske er væk nu? men også i tvivl om ens mødom kun kan forsvinde under samleje?

Skriv hurtigst muligt! :/

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige,

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, hvis du er blevet forskrækket og undrer dig over, hvad det var som skete.

For mig kunne det godt lyde som om, at du måske har fået en sprøjteorgasme? En sprøjteorgasme er, når der sprøjter væske ud af skeden i forbindelse med en orgasme. Selve væsken består af vand, sukkerstoffer og proteiner, og kan sammenlignes med sæd uden sædceller. Det er helt almindeligt, og en del kvinder oplever på et tidspunkt at få en sprøjteorgasme.

Med hensyn til din mødom, så kan den ikke som sådan forsvinde. Mødommen er en slimhindefold, som sidder ved indgangen til skeden. Den er medfødt og bliver mere elastisk og fleksibel i puberteten. Slimhindefolden ser meget forskellig ud fra kvinde til kvinde. Hos nogle er den fliget, som bladene på en blomst, og hos andre dækker den det meste af skedeåbningen. Nogle siger, at de 'har mistet deres mødom', når de har haft sex for første gang, men det skal ikke forstås bogstaveligt, da man faktisk beholder sin mødom hele livet.

Mange tror, at det er mødommen, der er skyld i, at det gør ondt for nogle at have sex for første gang, men som oftest er det faktisk, fordi pigen spænder i de muskler, der er omkring skeden. De første par gange en pige har sex kan det bløde, fordi mødommen måske er revnet lidt eller der er kommet nogle ridser i den. Mange piger mærker dog ikke nogen smerte og bløder heller ikke. Når du skriver, at der var lidt blod i den væske, der kom ud, så kan det måske skyldes en ridse i slimhindefolden. 

Jeg håber, min forklaring gav lidt ro, og hvis ikke så er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller Sexlinien 7020 2266. Du kan også læse mere om sprøjteorgasmen her http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/sproejteorgasme.aspx og om mødommen på http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/moedommen.aspx 

Mange hilsner,

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat