Kære dreng på 14 år.
Det lyder ikke rart, at det gør ondt, når du onanerer.
Nogle drenge og mænd har meget forhud, mens andre har mindre af det. Forhuden kan trækkes frem og tilbage, hvilket er en meget almindelig form for onani, og forhuden vil selv trække sig tilbage, når pikken bliver stiv. Hvis du er omskåret, dækker forhuden dog ikke over pikhovedet, når pikken er slap.
På bagsiden af prikhovedet sidder der en streng, penisstrengen. Hvis strengen er så kort, at det gør ondt, når du har sex eller onanerer, er det en god ide at opsøge en læge og få kontrolleret om du fx kan have forhudsforsnævring. Forhudsforsnævring er ret almindelig og kan tit bare behandles med en creme.
Jeg kan godt forstå, det kan være svært, at tale med dine forældre om det. Men jeg vil råde dig til at fortælle dem, at du har ondt og har brug for at tale med din læge. Du har også mulighed for at opsøge din læge selv og få det undersøgt uden at dine forældre er med. Men din læge kan blive nødt til at ringe og fortælle dine forældre det, hvis du fejler noget. Det er fordi, dine forældre har forældremyndigheden og derfor er ansvarlige for, at du har det godt. Det vil din læge tale med dig om.
Jeg kan også anbefale dig at læse mere om krop og udvikling, forhudsforsnævring m.m. på www.sexlinien.dk.
Jeg håber, du får mod til at søge hjælp og tale med dine forældre om det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen