Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Onani og porno.

Hej.
Det er bare fordi jeg en dreng på 11 år som netop er begyndt at onanere og se porno efter min fætter viste noget….Jeg ville høre om det er normalt eller ulækkert? Jeg har ikke sagt det til nogen jeg kender….Please hjælp! ….

Hilsen S****

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du, Tak for dit brev. Jeg tænker, at du kan tage det helt roligt, der er hverken noget unormalt eller ulækkert, i det du gør. Det er tværtimod meget normalt at blive optaget af de følelser og fornemmelser i kroppen, som følger med at onanere og se på nøgne mennesker eller porno.

Da du jo spørger helt kort og klart burde jeg nok også bare give dig et helt kort og klart svar... Så hvis ikke du orker at læse mere, er det helt ok, hvis du stopper med at læse her... :-)  Men da jeg læste dit brev, satte det nogle tanker i gang, som jeg fik lyst til at dele med dig. Har du lyst kan du læse dem nedenfor...

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

(For mange mennesker sker der noget i vores krop, når vi ser på andre mennesker, som rører hinanden eller bare ser på nøgne mennesker. Mange oplever en form for kilden i maven eller i kønsdelene, måske bliver man lidt varm i kroppen og hjertet kan banke lidt hurtigere. Fornemmelser og følelser som både kan være behagelige og dejlige, men også lidt spændende, så det kan føles, som om at musklerne spænder lidt op i kroppen. Og rare følelser kan de fleste mennesker godt lide, derfor kan det også være fristende at opsøge den situation igen, hvor man sidst oplevede de følelser og fornemmelser.  Når man får den fornemmelse i kroppen, virker det naturligt for mange at røre ved sig selv og dermed kan følelserne blive endnu kraftigere. Når man onanerer, oplever mange, at kroppen bliver varm og spændt, det kilder og man kan nærmest have det som om, der er sommerfugle i hele kroppen, lige indtil man når et punkt, hvor det hele topper og man nærmest sanser og føler med hele kroppen. Efter det punkt oplever mange, at der spreder sig en form for ro i kroppen og man kan blive helt afslappet.. Kan du genkende nogle af de fornemmelser? Der er på ingen måde noget forkert eller farligt i at onanere. Og måske er der faktisk nogle af dem du kender, som også gør det, men ligesom dig ikke har lyst til at sige det højt.. Tror du, der kunne være det?Det, jeg tænker, der kan være godt for dig af vide omkring det at se porno er, at der kan være rigtig stor forskel på de forskellige pornofilm. Og selvom man kan være en meget moden dreng som 11-årig, kan der være noget porno, som ikke er rart at se på, som du måske vil opleve som ubehageligt at se på, da det kan virke meget voldsomt.
 
Derfor tror jeg det er rigtig vigtigt, at du mærker efter, om du synes, det er rart at se på og giver dig nogle gode fornemmelser i kroppen eller om du egentlig sidder og spænder lidt op, fordi det ikke er så rart at se på. Og hvis du mærker, at det ikke giver de gode fornemmelser og følelser, så vil det være godt at vente noget tid med at se den slags film igen.. Kan du følge mig i det? Det er vigtigt at passe på sig selv og ikke se noget, man faktisk ikke har det godt med at se..

Du skriver, at du ikke har sagt det til nogen. Har du mon lyst til at tale om det med nogen, hvis du nu oplever at have fået svar på, at det ikke er ulækkert og ikke er noget man skal skamme sig over? Måske kan du tale med din fætter om det, hvis du har tillid til ham? Måske har du en bedste ven, hvor du kan prøve at spørge lidt ind til, om han også er begyndt at interesse sig for det? Tror du, du kunne have lyst til det? Hvis du har flere spørgsmål til det eller noget andet, er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen.Endnu en gang bedste hilsner fra BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat