Brev

Onani

Hej bb

Har tænkt lidt over hvad onani mon betyder!? Har hørt det mange gange. Men kan ikke forstå hvad det betyder! For i alle de spørgsmål og svar der indeholder ordet kan jeg ikke se beskrivelse nogen steder ,

Hilsen pigen der sætter spørgsmåls tegn

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Det er godt, at du spørger, når du ikke kan finde svaret andre steder.

Onani betyder, at man til fredsstiller sig selv seksuelt. Når man har sex, har man det ofte med en anden, men sommetider kan man have lyst til sex, selv om man ikke har en partner.

Så kan man vælge at onanere ved at røre ved kønsdelene, indtil man evt. får udløsning. Drenge får udløsning ved, at der kommer sæd ud af deres tissemand, piger får tit en kildrende fornemmelse i kønsdelene og kroppen.

Måske har du selv prøvet det? Eller måske har du bare hørt om det? Piger vælger tit at gøre det, når de er alene, mens nogle drenge synes det er sjovt at gøre det sammen.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat