Brev

Onani

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på næsten 13

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du står i et dilemma, hvor du både gerne vil virke sej og ikke tøset, overfor drengene i din klasse, og samtidig ikke har lyst til, at dine veninder skal vide, at du har prøvet at onanere.  Jeg vil forsøge at svare dig, så godt jeg kan.

Aller først vil jeg sige til dig, at det i Jeres alder er helt normalt, at drengene synes det er sejt at onanere, mens pigerne synes, at det ulækkert. Måske onanerer pigerne også – de taler bare ikke højt om det, og ’praler’ ikke med det, ligesom nogle drenge gør. Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til, dine veninder skal vide, at du har prøvet det, når de synes det er ulækkert. Jeg tænker også, at dét at onanere, er noget meget privat, som langt fra alle har lyst til at tale om til andre. Man kan også sige, at det er lidt mærkeligt, at ens sej-hed eller tøset-hed bliver bedømt ud fra, om man har prøvet at onanere eller ej… Det kan jo lige så godt handle om alle mulige andre ting, fx om man er en god ven, god til at hjælpe andre osv. Nogle gange bliver der i klasser og blandt venner skabt en historie om, at man fx er tøset hvis man ikke har prøvet at onanere. Og da ingen drenge har lyst til at blive kaldt ’tøsede’, er de nødt til at gå med på idéen om at det er sejt at onanere, og måske blive presset ud i noget som de enten ikke har lyst til at gøre, eller bliver presset til at fortælle noget, de ikke har lyst til, sådan som du oplever det nu.

 Jeg synes, at det ville være rigtig sejt, hvis du kunne sige til drengene i din klasse, at du ikke har lyst til at tale om onani, men at det er noget du holder for dig selv. Det bliver måske lidt ’hårdt’ i starten, da de sikkert vil forsøge at presse et svar ud af dig, eller måske endda vil kalde dig ’tøset’, fordi du ikke vil svare på det. Men jeg tror, at de efterhånden vil få respekt for dig, fordi du tør at være den første, som ikke vil fortælle, om du har onaneret eller ej. På den måde, kan du måske også inspirere andre til at svare det samme som dig? Dine veninder vil sikkert også synes, det er et meget sejt svar, tror du ikke?

Det handler jo om, at man skal have lov til at gøre præcis som man har lyst til. Det kan være helt ok at være åben og kunne tale om onani, da det er en naturlig ting, men også ok at ville være privat omkring det. Hvis du føler, det fylder for meget i klassen og påvirker kammeratskabet, kan du måske også finde modet til at fortælle en af dine lærere, måske klasselæreren, at emnet fylder meget i klassen. Tænker læreren så kan tage emnet op i klassen og også tale om trivslen, så alle kan føle sig godt tilpas i klassen uanset hvor åben, man har lyst til at være. Hvilken lærer mon du ville kunne tage en snak med? Hvis det føles vanskeligt at sige, kunne du måske vise læreren dette brev og mit svar? Du virker til at være en sej dreng, så måske du kunne finde modet?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du har mod på, at være den første der tør at sige, at du selv bestemmer, hvad du taler højt om. Det ville være SÅ sejt!

Mange kærlige hilsner fra

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat