Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Onani

Hej Jeg er en dreng på 13 år. Jeg er kommet i pubertet. Så onanere jeg også men jeg får ikke nogen udløsning. Jeg er omskåret. Jeg tror der er derfor….. Kan i ikke hjælpe mig PLEASE

HILSEN DEN NYSGERRIGE

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,
 
Tak for dit ærlige brev, om at du er i puberteten, og som de allerfleste andre unge, er begyndt at onanere, men at du ikke har fået følelsen af at få udløsning.

Som du selv skriver, er det helt naturligt at onanere når man er kommet i pubertet. Men du skriver, at du ikke får nogen udløsning. Og så spekulerer du på, om det kan skyldes at du er omskåret.
Jeg ved, at en omskæring nogle gange kan medføre en nedsat følsomhed i penis, men jeg har aldrig hørt om, at udløsning er udeblevet.

Jeg tror, at du skal vise lidt tålmodighed når du onanerer og bare nyde lystfølelsen, udløsningen vil komme på et eller andet tidspunkt.

Måske kan du forsøge at kæle lidt mere blidt omkring penishovedet, eller stryge blidt op ad hele penis for at træne og øge de fine følelser i din penis.  

Så: giv dig god tid og nyd det!

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat