Brev

Onani

Hej BT.

Jeg har et meget hurtigt spørgsmål: Er det farligt at onanere??

Og må man onanere offentligt??

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev. Nej, så vidt jeg ved, er det ikke farligt at onanere - så længe man ikke bruger noget til at onanere med, som man kan komme til skade på...

Når du skriver farligt, bliver jeg lidt i tvivl, hvad du mener. Men altså - man kan hverken blive gravid, miste følelsen eller ødelægge noget.

Men man må ikke onanere offentligt. Det er en såkaldt blufærdigheds-krænkelse, som man kan få bøde for.

Det var et meget kort svar på dine hurtige spørgsmål. Du skal vide, at hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111 - der er åbent hver dag i sommerferien.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat