Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Onani

Hej

jeg er en på 11 som har prøvet onani

der kom lidt sæd

det gør ikke ondt

men mit spørgsmål er kan man få kønsygdomme af det

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 11-årige dreng,

Mange tak for dit brev. Det er godt at høre, at du er opmærksom på kønssygdomme. Men lige nu, behøver du faktisk ikke bekymre dig.

Det er nemlig sådan, at man ikke kan få en kønssygdom ved at onanere. Kønssygdomme kan man kun få, hvis man har ubeskyttet sex med andre. Det smitter ved slimhindekontakt, dvs. for eksempel når en penis er inde i en skede. Det kan også smitte ved berøring, hvis man for eksempel rører ved en andens kønsorganer og bagefter på sit eget. Derfor skal man huske at beskytte sig med f.eks. kondomer og være påpasselig med berøringer.

Du kan læse mere om drenges onani her: http://www.sexlinien.dk/emneside-drenge/maends-kroppe/drenge/maends-onani.aspx og mere om kønssygdomme her: http://www.sexlinien.dk/emnesider-sexsygdomme/sexsygdomme.aspx 

Jeg håber, at mit svar hjalp. Ellers er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller til Sexlinien på 7020 2266.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen 

 

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat