Brev

Onanere jeg for tidligt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,

Tak for dit brev, hvor du spørger til hvad der er normalt ift. onani og udløsning.

Det er helt normalt det du oplever.

Både det dejlige ved at onanere, og at du kan få udløsning, selvom du ikke har fået så meget kønsbehåring endnu.

Selvom din hårvækst (skæg, under armene, på ben, arme, kønsorganerne og andre steder) ikke er så udviklet endnu, og din stemme måske heller ikke er gået i overgang (?), så er din krop fyldt med mandlige kønshormoner. Kønshormoner, som i løbet af de næste 4 – 6 år, vil forandre din krop fra en drengekrop til en ung mands krop.

Med andre ord, så kan man ikke ”se” på kroppen, hvornår den er i stand til at få udløsning. Den del af udviklingen er ”usynlig”, fordi den foregår inde i kroppen.

I overskriften spørger du, om det er for tidligt at onanere når man er 13.

Man kan ikke sige, der er noget tidspunkt der er ”for tidligt”, til at onanere og nyde sin seksualitet. Det er jo noget man har med sig selv og som er privat. Så det er ens egen lyst, der bestemmer hvornår det begynder.

Faktisk så viser forskning, at selv helt små børn kan nyde sig selv og deres krop på en seksuel måde. At onanere handler jo også om, at lære sin krop og dens funktioner at kende. Igen vil jeg understrege du er en helt normal dreng, faktisk er der også en række fordele ved onani, blandt andet så stiger humøret, og du bliver altså et gladere menneske. Onani er også en god måde at komme til at slappe af på, fordi det både letter stress og muskelspændinger.

Kender du

www.sexlinien.dk

? Prøv evt. at tjekke den ud. Her står der en hel masse super god information om sex, seksualitet, pubertet og kroppens udvikling. De har også en brevkasse, der handler om netop disse emner.

Husk du også altid er velkommen til at ringe eller skrive til os.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat