Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Omegle mm

Hej.

Jeg er en pige på 13 år og jeg har været på omegle et par gange. Jeg føler mig så klam og ulækker bagefter.

Jeg har også set lidt sex på instagram og føler mig så ulækker.

Kh pigen

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev. Det er godt, at du reagerer på din egen selvfølelse ved at skrive dette brev. Det kan være en god måde, at få sat ord på hvordan man føler inden i.

Når man bliver teenager, begynder der at ske forandringer - både fysisk og psykisk. Interessen for det seksuelle bliver større og måske med tiden mere eksperimenterende. Samtidig er der mange nye ting, som man skal lære at kende; både i relationen med andre og når man er på nettet og sociale medier.

Når man udforsker sig selv og sin seksualitet, er man også i gang med at finde ud af, hvad man godt kan lide og hvor ens grænser går. Du er ikke ulækker og klam, fordi du har været på Omegle, eller har set sex på Instagram. Det er der mange, der har. Og det er der, som sådan, ikke noget forkert i - hvis man passer på sig selv. 

Så hvis man passer på sig selv, og er opmærksom på, hvad man har lyst til og ikke har lyst til, så er det okay at undersøge de forskellige ting på sociale medier og nettet ift. sex og den slags. Men det kan være en god idé, at man bruger lidt tid på at finde ud af, hvor ens egen personlige grænse går. Det finder man ud af, når man kan mærke, at der er noget man bliver i tvivl om, eller noget (eller nogen), som man synes er ubehageligt eller utrygt. 

Når det så er sagt, så er det også vigtigt at huske på, at porno, sexvideoer og også sider som Omegle, som udgangspunkt er lavet til voksne mennesker - også selvom det er muligt for børn og unge at se det. Derfor er det også voksensex og voksenrelationer, som man kan møde og som man helt naturligt, ikke er klar til. Det er også sådan, at sex på nettet er noget andet end sex i virkeligheden. Derfor kan man også blive lidt forskrækket eller utryg. Så det er som sagt vigtigt at passe på sig selv, og holde øje med hvis noget er ubehageligt.

Hvis du oplever noget, der er ubehageligt, og som gør dig utryg, så er det en god idé, at tale med en voksen eller en veninde om det. Selv voksne ved godt, at man kan finde den slags på nettet, så det er ikke overraskende, at man kan finde det. Derfor er det kun godt at man deler det, hvis man har oplevet noget ubehageligt. Du kan også læse lidt mere på vores hjemmeside her: https://bornetelefonen.dk/tema/problemer-på-nettet og her: https://bornetelefonen.dk/porno-paa-nettet 

Jeg tænker, at det ville være godt for dig, at finde ud af, hvad du godt kan lide - og som giver dig en god følelse inden i.

De bedste ønsker fremover!

Mange hilsner fra

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat