Brev

Ødelagt seksualliv og selvværd.

Jeg skriver da, jeg er så ulykkelig og magtesløs, at jeg egentlig bare gerne vil dø.

Min historie er lang, men helt kort har jeg en rigtig dejlig kæreste, som jeg snart har været sammen med i et år, men som jeg ikke kan have sex med i de sidste 8 måneder, da har jeg døjet med smerter og forskellige infektioner i underlivet og jeg har taget utallige behandlinger og piller, men det eneste resultat at den ene kur, fremprovokerer en ny infektion, osv. Jeg har derfor ikke kunne have ordentlig sex, andet end et forsøg en gang om ugen ca. udover en enkelt periode på en måneds tid, hvor det så ud til at blive bedre. Men blev skidt igen.

Pointen er, at jeg er så træt af det. Jeg er så træt af problemerne og bekymringer, samt den dårlige samvittighed overfor min kæreste, som dog bare er sød og tålmodig. Jeg snakker med mine forældre, som selvfølgelig forsøger at hjælpe mig med at få det bedre og har været til flere gynækologer, men der bliver ved at være noget galt. Og jeg kan mærke på mig selv, at jeg ikke kan klare mere.

Det lyder som et banalt problem, men sex er en så stor del af min hverdag (specielt når man er i et parforhold) og det piner mig så meget at det ikke fungerer og at jeg skal gå med disse smerter hele tiden. Jeg græder hver dag ved tanken om, at det måske ikke bliver bedre. Udsigterne virker virkelig dårlige. Jeg er nået frem til den konklusion at jeg ikke vil leve, hvis resten af mit liv skal være præget af sådan et sexliv.

Hvad skal jeg gøre? Hvordan skal jeg få det bedre? Jeg skal ikke snakke med nogen psykolog, da min mor er selvstændig psyk. og jeg derfor får alt hvad jeg skal bruge derfra. Jeg er bare i vildrede og jeg føler mig så alene, fordi at jeg ingen kender, som kan relatere til de problemer jeg gang på gang gennemgår. /Amalie

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Amalie.

Det er trist at høre, at du lider så meget af underlivsinfektioner, at du ikke kan have ordentlig sex, og jeg kan sandelig godt forstå, at det påvirker dig.

Heldigvis er din kæreste sød og forstående, men for dig selv betyder det, at du føler dig alene og magtesløs, og at du har selvmordstanker.

Det er fint, at du tør fortælle, at du er så fortvivlet, at du egentlig bare gerne vil dø. Det er jo et helt klart signal om, hvor håbløst du opfatter din situation. Selv om det kan være svært at komme videre, fordi dine symptomer kan være et kompliceret samspil mellem fysiske og psykiske faktorer, vil jeg sige til dig, at der ikke er grund til at tro, at manglende sex vil præge resten af dit liv.

Men det kræver desværre tålmodighed. Du føler formentlig, at du allerede har været meget tålmodig, for du har prøvet mange medicinske kure, og du har været hos mange gynækologer uden længerevarende resultater.

Men måske skulle du prøve at gå en anden vej?

Jeg tænker på, at du måske kunne have glæde af at snakke med en rådgiver på Sexlinien –

www.sexlinien.dk

Måske har de erfaring for, hvad man kan gøre for at komme videre i en fastlåst situation, som din. Sexlinien har rådgivning både via brevkasse og telefon.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat