Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Nysgerrighed for eget køn

Hej.

Jeg er en dreng på 14 år (snart 15), som har været i tvivl om hvad jeg har været til i snart 2 år.

Jeg var 13 år, da jeg begyndte at lege rundt med en dreng på min egen alder, men vi har aldrig gået ”hele vejen”, hvis man kan sige det sådan. Men vi har nu gjort nogle småting som at kysse osv, og jeg har faktisk godt kunne lide det.

Mig og den her dreng snakker aldrig længere sammen, og jeg vil heller ikke i kontakt med ham pga nogle irrelevante konflikter. –

Jeg ved godt at jeg kun er 14 år gammel, og at jeg har lang tid igen til at kunne finde mig selv, men jeg kunne bare ikke forestille mig en fremtid med en mand, og jeg vil egentlig gerne bare høre en anden persons mening om det.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng

I rigtig mange situationer i livet, er det altid en god ide, at høre andres mening om svære beslutninger eller tanker og det har du selv allerede i en alder af 14 år – snart 15 år, opdaget og taget til dig. Det er rigtig godt gået og jeg tror på, at det nok skal føre dig langt at du har mod til at høre andres meninger. At finde sin seksualitet, er noget meget personligt og handler om tid og følelser og som du også selv nævner, har du masser af tid til at afprøve og teste dig selv og dine følelser af i situationer du føler dig tiltrukket af og her, er det vigtigste  måske, at du ikke fokuserer på at finde en endegyldigt ’resultat’, men følge dine følelser undervejs. Når man bliver nysgerrig på sin seksualitet og måske går i gang med at udforske og øve sig, kan det være svært, at udelukke de normer og traditioner, som samfundet stiller op, men i denne begyndende fase, som jeg tror du er i, så synes jeg det er godt, at lægge dét lidt på hylden og blot mærke efter sig selv. Det sidste jeg synes er vigtigt at huske på i det her er, at du også husker at passe på dig selv og være tryg og ærlig sammen med dem – piger som drenge, du afprøver din begyndende seksualitet sammen med. På den måde tænker jeg, at der er en større chance for, at du får nogle gode oplevelser, som du kan bygge videre på, lige gyldig hvor og i hvilken retning du ender. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke. Kærlig hilsen Børnetelefonen 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat