Nysgerrighed for eget køn
Hej.
Jeg er en dreng på 14 år (snart 15), som har været i tvivl om hvad jeg har været til i snart 2 år.
Jeg var 13 år, da jeg begyndte at lege rundt med en dreng på min egen alder, men vi har aldrig gået ”hele vejen”, hvis man kan sige det sådan. Men vi har nu gjort nogle småting som at kysse osv, og jeg har faktisk godt kunne lide det.
Mig og den her dreng snakker aldrig længere sammen, og jeg vil heller ikke i kontakt med ham pga nogle irrelevante konflikter. –
Jeg ved godt at jeg kun er 14 år gammel, og at jeg har lang tid igen til at kunne finde mig selv, men jeg kunne bare ikke forestille mig en fremtid med en mand, og jeg vil egentlig gerne bare høre en anden persons mening om det.