Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Nøgenbillede

Jeg ved det er et dumt spørgsmål

men forleden blev jeg total forvirret af mine forældre der advaret mig om nøgenbilleder fordi det er strafbart.

Er det strafbart og modtage et nøgenbillede på snapchat? Hvis hun er mellem 15-18

Hvad er strafbart når det gælder billeder?

Dreng, 19 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 19 år

Mange tak for dit brev. Jeg synes ikke, at det er et dumt spørgsmål. I det hele taget er det super godt, at man man spørger, når der er noget,man er i tvivl om. Bliv ved med det.

Jeg kan godt forstå, hvis du er blevet lidt forskrækket, nu dine forældre har advaret dig om nøgenbilleder. Mange unge deler nøgenbilleder med hinanden. Men der er nogle regler og love, der er ret vigtige at have styr på, inden man gør det. For dine forældre har ret i, at man kan blive straffet for at dele eller have nøgenbilleder. 

Herunder kommer jeg ind på de vigtigste regler og kommer også med nogle eksempler, så de måske bliver lidt nemmere at forstå:

Det er ulovligt at tage eller dele billeder af andre i private situationer, medmindre man har fået tilladelse (også kaldet samtykke) fra personen på billedet. Du må derfor ikke taget et billede af en af dine venner og så bare dele det på de sociale medier, uden at du har fået lov til det. Det betyder også, at du ikke må tage et billede af din ven, der står og kysser en pige til en fest med mindre, at du får tilladelse fra både din ven og af pigen, han kysser.

Det er ulovligt at dele et seksuelt billede eller video af en person under 18 år - også selvom den på billedet giver tilladelse til det. Sådanne billeder og videoer hører nemlig til under børneporno. Man kan straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år - og i nogle tilfælde i 6 år. Hvis man får tilsendt sådan en video eller billede, er det vigtigt at slette det med det samme. Det er også vigtigt, at anmelde det til politiet, så delingen af billedet kan stoppes. 

Man må gerne sende seksuelle billeder og videoer af sig selv til sin kæreste, hvis bare begge er over 15 år. Men ens kæreste må ikke dele billederne videre til andre. Og billederne og videoerne skal slettes, hvis forholdet stopper. 

Man må ikke bare sende nøgenbilleder af sig selv til folk, uden at man har aftalt det eller er i et forhold, hvor det er ok. At sende nøgenbilleder til andre kan nemlig opfattes blufærdighedskrænkende. 

Nu ved jeg jo ikke, om du har sendt eller modtaget nøgenbilleder af andre. Men hvis du har, så vil jeg råde dig til hurtigst muligt at få ryddet op. Slet videoen/billedet fra samtlige telefoner, tablets, computere og sociale medier. Og sørg for at spredningen stopper. Skriv derfor til dem, du har delt billederne med og sig, at de skal slette det. Forklar, at billeddeling uden samtykke er ulovligt. 

Måske har du selv oplevet at få et nøgenbillede delt? Sørg så for at tage kopi (screenshot) af billederne på de forskellige medier, før du beder om at få dem slettet. Kontakt derefter de medieplatforme, hvor billedet ligger og bed dem slette billedet. Du finder ofte en anmeldeformular ved at søge nederst på udbydernes hjemmesider. Tag også gerne kontakt til politiet for at anmelde det. Du kan ringe op til nærmeste politistation eller sende en e-mail.

Et godt råd til dig er altid at tænke over, hvad det at afsende og modtage billeder kan have af konsekveser nu og på langt sigt. Både for en selv, men også for andre. Hvis du er i tvivl, om noget er ok - så lad være med at sende det. For man kan så let komme i problemer på nettet, hvor ting ikke bare lige kan forsvinde igen. 

Jeg håber, du har fået svar på dit spørgsmål. Da det kan være ret svært at navigere i lovgivningen på det her område, er du velkommen til at ringe til os på 116111 og tale mere om det. Du kan også læse mere på vores gode råd her: https://www.bornetelefonen.dk/ulovlig-deling-p%C3%A5-nettet

Mange hilsner BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat