Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ikke noget sex med kæresten

Hey brevlæser

Jeg har ikke noget sex med min kæreste,

Jeg ved ikke om det er mig som den er glat med eller om jeg ikke har lyst mere, men er det normal og have det på denne her på, vi har været sammen i 2 år og det har aldrig vært er problem med og have det sammen med kæreste.

Jeg bliver ked at når jeg tænker på det:( men jeg ved ikke om jeg skal sige det til ham eller om jeg skal lad være, vil ikke gøre ham ked at det eller sur, håber at i kan hjælpe mig,

vil bare kom mærke han igen

Pige, 21 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 21,

Hvor er det sejt, at du rækker ud. Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når din sexlyst pludselig ændrer sig. Det kan føles frustrerende, når man ikke har haft det sådan før.

Du skal vide, at det er helt normalt, at ens sexlyst ikke er den samme hele tiden. Der er intet galt med dig. Det kan skifte i perioder. Nogle gange kan det hænge sammen med andre ting i ens liv. Hvis man f.eks. går og er ked af det eller stresset, kan det påvirke ens lyst til sex. Mon det er noget, du kan genkende? Måske du kan komme i tanke om noget, der fylder for dig, som kan gå ud over din lyst til sex?

Hvis der ikke er noget andet, der fylder, er det også helt normalt. Nogle gange kan ens lyst bare komme og gå lidt. Man kan også nogle gange få mindre lyst af at tænke meget over det. Hvis du kan, så prøv at sige til dig selv, at det er helt okay ikke altid at have lyst til sex. Det er vigtigt at kunne mærke efter, og det jeg kan fornemme, at du er rigtig god til at lytte til dine behov. Det er sejt.

Du nævner, at du ikke ved, om du skal sige det til din kæreste. I har været sammen i 2 år, skriver du. Det er også helt almindeligt, at ens sexlyst ikke er den samme, som den var i starten af forholdet. Jeg synes, at du skal prøve at tale med din kæreste om, hvordan du har det. I et forhold er det rigtig sundt med åben kommunikation.

Jeres sexliv skal være godt for jer begge to. Jeg tænker også, at han gerne vil have, at det er godt for dig. Hvis du har mod på at fortælle ham det, kan I prøve at arbejde sammen om, at det bliver godt for jer begge to. Jeg synes ikke, at du skal stå alene med den følelse.
Det lyder som om, at du er rigtig glad for ham, og at du gerne vil kunne mærke ham igen. Derfor tænker jeg, at det er en god idé at lade ham vide, at du er ked af det, Mon ikke han også gerne vil have, at du bliver glad?

Hvis du synes, at det er en svær samtale, kan jeg sagtens forstå det. Du skriver selv, at du ikke vil gøre ham ked af det eller sur.

Hvis det føles nemmere for dig, kan du evt. prøve at skrive et brev eller en mail til ham. Det kan blive lettere at starte en samtale, når man først har sendt en tekst, der forklarer dét, man har brug for at sige.

I et brev eller en mail kan man forklare sig uden at blive afbrudt, og man kan læse teksten flere gange, inden man sender den afsted. Dét ved jeg føles lettere for nogle unge.

Jeg håber, at du kan finde ro i, at det er helt normalt, at ens sexlyst ændrer dig. Prøv at minde dig selv om, at det ikke er dig, der er noget galt med.

Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke.

Kærlige hilsner BørneTelefonen.

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat