Brev

Min veninde har brug for hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Hvor er det godt, I skriver, for jeres veninde skal have hjælp nu!

Hvor er det godt, at hun faktisk har TO gode veninder, der gerne vil hjælpe hende!

Når jeres veninde på 12 år ikke tør sige til nogen, hvad der sker hjemme hos hende, er det rigtigt vigtigt, at nogle andre siger det!

Det er muligt, jeres veninde synes, at I ikke skal gøre eller sige noget. Det er helt almindeligt, at man er lidt bange eller lidt flov over at fortælle om ting, som er helt forkerte.

Hvis en voksen gør nogle seksuelle ting ved et barn, er det helt galt. Det er kun den voksne, der har ansvaret for det, der sker – og den voksne skal stoppes, så det ikke aldrig sker igen for hende eller andre!

Det er muligt, din venindes mor bliver rigtigt ked af det, når hun får at vide, hvad hendes barn oplever, når hun ikke er hjemme.

Derfor er det så godt, at det nu kommer frem – så hun kan beskytte sit barn. Og at hun får mulighed for at stoppe det forkerte og ulovlige, hendes barn bliver udsat for.

I kan gøre dette:

  1. I kan foreslå jeres veninde, at I sammen med hende går hen til en voksen. På den måde støtter I hende i at fortælle, hvad hun oplever derhjemme. I kan vælge en lærer, en pædagog, sundhedsplejersken på jeres skole – eller en anden voksen, som I kender, og som I stoler på. Hvem vil din veninde helst sige det til?  Det er egentligt lige meget hvem. For alle voksne vil (og skal) sørge for, at din veninde bliver hjulpet. Sammen vil de hurtigt ud af, hvad de skal gøre, så det stopper.
  2. Du og din veninde skal fortælle jeres forældre, at jeres veninde er i knibe – og at I vil hjælpe hende. Så har du og din veninde også nogle voksne at tale med, når I får brug for det. Måske kan de også hjælpe med, at din veninde får den hjælp, hun har brug for.
  3. I kan vise jeres brev og mit svar til pigen, til jeres forældre, til din lærer eller hvilken voksen, I vælger at gå videre til. De voksne, som er omkring jer, har et ansvar og skal hjælpe pigen.
  4. Måske kan I hjælpe jeres veninde med at ringe til os på Børnetelefonen. Så kan vi tale sammen med hende – vi har talt med mange, der har været i samme situation. Derfor ved vi også lidt om, hvor svært det kan være at tale om.

 

Din veninde har ret til at bestemme over sin egen krop. Når hendes papfar gør seksuelle ting ved hende, krænker han hende, og det er strafbart. Det er hans ansvar. Det er ikke jeres venindes ansvar. Det gør ingen forskel, at han kommer fra et andet land.

Der er måske ikke brug for det lige nu –  men det kan være godt at vide, at voksne fra BørneTelefonen (bisiddere) kan følge med barnet ind til møder i kommunen, og hjælpe med at sige ting, der skal siges. Og forstå, det der bliver sagt.

Du kan læse mere om bisidder fra Børnetelefonen her: Bisidder fra BørneTelefonen 

Jeg håber virkelig, at din veninde hurtigt får hjælp og bliver beskyttet imod sin papfar.

I to er samtidig også velkomne til at ringe til os på Børnetelefonen og tale videre med en af de mange voksne, der sidder klar ved telefonerne.

Jeg er sikker på, at jeres veninde får hurtigt hjælp, når I nu ved, hvad I skal gøre. I er nogle virkeligt gode veninder,

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

 

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat