Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min seksualitet kan ikke vente mere!

Kære brevkasse

Jeg er en pige på 14 år som savner At blive rørt ved.min seksualitet.

jeg er til drenge (bare for at få det på plads) og jeg ved ikke rigtig og jeg er parat eller om jeg ikke er parat til at have RIGTIG sex.

Jeg har Før nusset lidt med en dreng, men det var ikke rigtig sex, dog tæt på og jeg syntes det var dejligt.

Nu er vi ikke sammen mere og jeg savner virkelig berøring. Jeg drømmer tit om det og er mere liderlig end jeg har været før.

Jeg har virkelig lyst til at få en partner at nusse med, men ved ikke helt om jeg er parat til sex og hvis jeg nu endelig skulle være parat til sex, så skal det være med en jeg stoler på og ikke blot en “one-night-stand.

Jeg har tænkt på nåske at lave en profil på en datingside, men efter at have tænkt det nærmerer igennem tror jeg ikke at jeg er parat til det og ville desuden heller aldrig få lov af mine forældre.

Men hvad skal jeg så gøre for at få en partner/ kæreste?

Jeg kan ikke holde ud at vente mere!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det er helt almindeligt, at begynde at have lyst til berøring og til at nusse med nogen, når man er på din alder.

Det lyder som om du har haft en rigtig dejlig oplevelse med den dreng. Det er værdifuldt med den slags gode oplevelser, og du har fået øjnene op for, hvor dejligt det kan være med berøring og kærtegn. Du er selv inde på, at du er i tvivl om, om du er klar til sex. Det kan være rart at have en kæreste og føle sig helt klar, før man har sex for første gang. Man kan nemlig godt være både nervøs, spændt og usikker første gang. 

Hvis du gerne vil finde en kæreste, kan du måske se, om der er nogle søde drenge på din skole? Eller måske til en fritidsinteresse du går til? Det er ikke til at vide, hvor lang tid der går, før man møder én som man bliver forelsket i.Nogle gange sker det lige pludselig. Hvis der er én du synes er rigtig sød, kan jeg bare opfordre dig til at kaste dig ud i det! Mærk efter i dig selv, om det føles og du er tryg. Måske kan du læse mere om den første gang og om at flirte her: http://privatsnak.dk/13-15/ 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat