Kære Du
Mange tak for dit brev. Hvor er det fint, at du vælger at skrive til os og fortælle om dine problemer og din forvirring. Det, tror jeg, er første skridt mod at få det bedre.
Når man som dig er ung teenager, er det meget almindeligt at udforske sin seksualitet, og jeg tænker, at det er helt normalt, at man kan være i tvivl om sin seksualitet, og om man er til kvinder eller mænd.
Du fortæller i dit brev, at du tænder på både mænd og kvinder, men mest på mænd. Du skriver også at du, selvom du tænder på at se mænd have sex, ikke selv har lyst til at have sex. Jeg tænker, at din beskrivelse er en helt naturlig skildring af den seksualitet – de tanker og lyster - som mange teenagere oplever, inden de selv får lyst til at have sex. Der kan gå mange år med sådanne tanker og udforskning af sin seksualitet, før man er parat og har lyst til selv at have sex. Man kan måske sige, at det du gennemgår nu, er en slags forberedelse til et kommende sexliv.
Når du skriver i dit brev, at du desværre har haft sex med en anden dreng, og at det er noget, du ville ønske, du kunne fortryde, så fornemmer jeg, at det er en oplevelse, som ikke har været rar for dig. Det kunne lyde som om, at du måske har haft sex tidligere end du fysisk og mentalt (kropsligt og følelsesmæssigt) var klar til sex. En sådan oplevelse kan være meget voldsom, og jeg fornemmer, selvom du ikke skriver så meget om selve oplevelsen, at oplevelsen fylder, og at du har brug for hjælp til at bearbejde det.
Derfor tænker jeg, at det ville være en god idé, hvis du kunne dele denne oplevelse med en voksen, som du stoler på. Det kunne eksempelvis være dine forældre, en lærer, en fodboldtræner eller en helt anden, som du kommer i tanke om. Det er ikke så vigtigt, hvem det er, bare du deler oplevelsen med en, som du stoler på. Det kunne også være en mulighed for dig at gå ind på sexlinien.dk og tale med en rådgiver herfra. På sexlinien.dk kan du også læse meget mere om det at være ung og i tvivl om sin seksualitet.
http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=28639
Du skriver, at du er i tvivl om, hvordan det ville gå, hvis du fandt ud af, at du var homoseksuel og skulle fortælle din familie om det. Jeg tænker, at det er en meget reel bekymring, fordi det altid er underligt og lidt skræmmende at forestille sig at skulle sige noget, som man frygter, at andre vil have svært ved at forstå. Men jeg tænker samtidig, at du ikke behøver at vide lige nu, om du er homoseksuel. Du er stadig meget ung, og derfor kan der ske meget med din seksualitet de næste mange år frem. Så det kan være en god idé at vælge at vente med at melde noget ud, før du er blevet mere sikker på din seksualitet.
Du fortæller i dit brev, at du har mange andre problemer, at du bl.a. går meget op i din hud og er ked af, at du har bumser. Selvom det er meget normalt, at mange unge mennesker i perioder oplever at have bumser, så kan det være meget generende, og jeg kan godt forstå, at det kan være generende. På apoteket kan man få hjælp til, hvordan man passer bedst på sin hud, og du kan også få råd om, hvordan du kan minimere fremkomsten af bumser. Måske du kan smutte forbi apoteket en dag og høre, om de kan hjælpe dig?
Du skriver videre, at du ikke kan klare den forvirring, du oplever. Jeg tænker, at det kan være en rigtig god idé, at du får snakket med nogen, som du stoler på, om de ting, som forvirrer dig. Det er nemlig min erfaring, at det kan være en stor hjælp at få fortalt til nogen, hvordan man har det. Det værste er nok at gå alene med sine tanker og sin forvirring.
Hvis du har brug for flere råd, eller hvis du har lyst til at snakke med nogle voksne fra BørneTelefonen, er du altid meget velkommen til at ringe eller sms'e til os på tlf.nr. 116 111 eller skrive til os på BørneChatten.dk. Det er gratis, og du er anonym, når du kontakter os.
Med venlig hilsen BørneBrevkassen
