Brev

Min klassekammerat er til piger ..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år!

Jeg kan godt forstå, I synes, situationen er svær at håndtere. I lyder som nogle rigtig søde og betænksomme mennesker – det er jo derfor, I er rigtig fortvivlede over det, der er sket. I ønsker på ingen måde at gøre din klassekammerat ondt, eller at afsløre at hun er til piger. Som du skriver, startede det hele som en prank , og det var umuligt at forudse, at det kunne ende sådan. Jeg synes, det var rigtig godt, at din veninde stoppede optagelsen, da hun fandt ud af, at din klassekammerat havde misforstået, at det bare var for sjov. Jeg synes, hun har gjort det helt rigtige, og været ærlig omkring, at det var ment i sjov.

Da I ikke ved, om din klassekammerat kender nogen af de 17 mennesker som så lively’en, synes jeg også, det er bedst ikke at fortælle hende det. Hvis det ikke er nogen, der kender hende, er de jo ligeglade med det. Hvis der skulle være nogen, der kender hende, som har set lively’en, er der chance for, at de hurtigt glemmer det igen – de kan måske også have fået opfattelsen af, at din klassekammerat også lavede sjov, og bare lod som om hun var til piger. Det er ikke til at vide. Jeg synes i hvert fald, du har meget ret i, at der ikke er nogen grund til at gøre din klassekammerat mere fortvivlet ved at fortælle hende, at der var 17 mennesker der så det – slet ikke når I ikke ved, hvem de 17 er.

Det lyder som om, at din veninde har fået sig en ordentlig forskrækkelse. Jeg synes, du skal trøste hende med, at det er, hvad der kan ske, og at hun ikke har gjort det i en ond mening. Hvis hun har sagt undskyld til din klassekammerat, og lovet at tie stille med det, synes jeg hun har gjort, hvad hun kan. Og ja, I har alle lært noget af, hvad der kan ske, hvis man laver en pranks på nogen i det ’åbne rum’ (på nettet eller apps).

Du kan evt. vise mit svar til dig til din veninde. Måske vil det også være meget rart for hende at læse det.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat