Kære dreng på 13 år
Tak for dit brev. Det er dejligt at læse, at du og din kæreste er så glade for hinanden. Godt du har skrevet, for jeg kan godt læse, I lige nu har et problem, når I skal have sex, som du skriver.
Jeg ved ikke med sikkerhed, hvorfor det gør ondt på din kæreste, men der er nogle ting, som er vigtige, inden man dyrker sex, for at det kan blive en god oplevelse for jer begge to.
Det er vigtigt, I er enige om, at I skal have rigtig sex og ikke bare nusse med hinanden. Man kan ikke snyde kroppen og sige ja til sex, hvis ikke den har lyst, for så kan man sige, kroppen lukker lidt ned for det, der skal til, når man har rigtig lyst til sex. Jeg ved godt, I har, som du skriver, lyst begge to.
Det er vigtigt, at din kæreste er helt våd forneden. Det vil hun blive af sig selv, hvis lysten er der. Den fugt forneden skal der til, for at du nemmere kan komme ind i hende. Det lyder, med det du beskriver, ikke til at hun er helt klar, når I har forsøgt..?
Det er dejligt at læse, at du stopper og respekterer, at det gør ondt på hende, når I har forsøgt. Du lyder som en rigtig sød og kærlig kæresten.
Hvis det er første gang, at din kæreste er i seng med en, så har hun måske stadig sin mødom, som er en hinde, der sidder oppe i skeden, og det kan gøre lidt ondt, når den revner, og det kan bløde lidt. Det er helt normalt og noget som sker for alle piger.
Jeg tænker, I måske ikke er helt klar fysisk til at have rigtig sex endnu... Måske skal I forsætte med at nusse med hinanden og vente lidt, så jeres kroppe er helt klar. Jeg forstår godt, I er super nysgerrige på det med rigtig sex, men det er bare så vigtigt, at I begge får en god og tryg oplevelse af sex fra starten.
Jeg håber ikke, mit svar er alt for kedeligt til jer? Måske kunne det også hjælpe at ringe til BørneTelefonen på nummer 116 111, som er et anonymt gratis nummer, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen