Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Metoder til at onanere

Hej, jeg kunne godt tænke mig at prøve ordentligt at onanere (har prøvet lidt men ikke hvor jeg har givet mig god tid)….

men ved ikke helt hvilke metoder jeg kan bruge hvis jeg ikke er så meget for at stikke noget op i min fisse?

Har læst at nogen bruger sin pude eller dyne men ved ikke helt hvordan man kan bruge de ting?

Og har også læst noget om at nogen bruger et håndklæde til at onanere med men forstår heller ikke helt hvordan man kan bruge det?

Og så har jeg hørt lidt om at man kan gøre det under bruseren men er også lidt i tvivl om hvordan jeg kan gøre det?

Håber i vil hjælpe

hilsen mig

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Som du selv er inde på, er det en rigtig god ide at give sig god tid og udforske dig selv seksuelt. Hvad synes du er rart og hvad tænder dig? Onani er en naturlig ting og der findes ikke nogen regler for, hvordan det skal gøres. Onani handler om at gøre det, der føles rart.

Nogen bruger sexlegetøj eller ser erotiske film (eller begge dele). Som du er inde på synes nogen det er rart med en håndbruser, hvor man lader strålen ramme fx klitoris og ad den vej får en orgasme. Men der er også mange, der bare fantaserer eller nyder følelsen i deres krop uden sexlegetøj. Begge dele er helt normalt.

Man behøver på ingen måde at stikke noget op for at onanere, igen er det forskelligt, hvad man synes der er rart. For mange piger, kan det være rart at onanere ved at kærtegne, gnide eller presse på deres kønsorganer, mens de enten står op, sidder eller ligger ned. Måske er det en af de metoder du har læst om, at man kan gnide fx en dyne/pude eller håndklæde mod ens kønsorganer og finde nydelse via denne metode?

Prøv dig frem stille og roligt, giv dig tid og se hvad du synes føles rart. Jeg vil foreslå du går ind på http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/pigers/kvinders-onani.aspx , hvor du læse mere om onani.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat