Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Måder at onanerre på til piger

Hej

er en pige og jeg elsker at røre ved min krop og se porno imens.

Men jeg mangler nogle forskellige måder at onnanere på fordi jeg altid gør det samme.

Håber virkelig at i vil hjælpe

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev. Det er helt normalt at have lyst til at røre ved sin krop, og  jeg kan godt forstå, at du har lyst til at udforske din krop på nye måder.

Du skriver ikke i dit brev, hvordan du plejer at onanere. Men overordnet set kan jeg fortælle dig, at din krop har flere erogene zoner - det betyder, at det er steder, hvor det føles ekstra rart at blive berørt. Det kan fx være på halsen, dine bryster eller på dit inderlår. De fleste piger er mest følsomme omkring klitoris, skedeåbningen og kønslæberne, og mange synes derfor, at det er rart at røre sig selv disse steder eller gnide sig op ad noget. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, så det handler om at du finder ud af, hvad der er rart for dig. Derfor vil mit råd være, at du simpelthen prøver dig frem og går på opdagelse i din krop.
Alle pigers kroppe er forskellige, og derfor er det også forskelligt fra pige til pige, hvad der føles mest rart.
Du kan læse mere om onani og måder at onanere her: www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/pigers/kvinders-onani.aspx

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat